22/3-2010 kl 16.30 gmt s04.55, w107.41
Vinden ca kurs 100 og aftaget til ca 8 m/s. Vi fik her til morgen medstrøm igen er pt næsten 1 knob. Exa går igen kurst 257 mod waypoint fart ca 8 knob tekst næsten identisk med i går, i nat skraldede vinden lidt og tiltog til 9-11 m/s, som Karsten havde forudsagt. Døgndistance 201 sm. Vi har igen sat solsejl og skiftes til at styre ½-1 time ad gangen, så ingen får det for varmt.
Uddrag fra nattevagten:
1/3 af kongeetappen fra Galapagos til Marquesas nu udsejlet. Vi har netop stillet vores ure 1 time tilbage, da vi denne gang har valgt at stille urene efterhånden. 3½ time skal stilles frem mod Marquesas. Et hurtigt regnestykke fortæller at 3½/24 timer er lig 1/7 af jordens omkreds, eller Santa Cruz på 90
grader west til Fatu Hiva på 138 grader vest giver 48/360 lig 1/7 igen, rart det passer. Sådan kan man sidde og regne i det uendelige på den ensomme nattevagt og forsøge at fatte hvad man har gang i. Løbende holder man også øje med vores fart og udsejlede distance, og prøver at gætte næste døgndistance. Man er glad hvis man som de sidste 2 dage kommer over 200 sm. Eller bliver rastløs hvis det går langsommere end planlagt. Derfor er det psykologisk vigtigt at man ligger masser af luft ind i sejlplanen. Det smitter nemlig af på stemningen på hele besætningen om man er foran eller efter planen....
4 sider senere: Dan har måtte kæmpe længere end Eivind for at få skippers tillid til at overtage exabyte om natten. med sit udfarende og til tider kaotiske væsen. Nu er roen ved at falde over ham og han klarer nu det håndværk det er, at bestride nattevagten på en måde, der gør at skipper kan sove med fuld tillid til den der har vagten. Hvad dette pragtfulde menneske mangler af selvkontrol eller styr på tingene, opvejes af hans evne til at nyde og opleve hvad der sker omkring ham. Alt kræver et jubelråb, også selvom delfinflokke har fulgt os 100 gange før. Og så kan han lave mad. Vi har spist som guder siden Dan påmønstrede i panama. Vi nyder alle hans besøg i fulde drag, og kommer til at græde igen når han forlader os, præcis som vi gjorde med Eivind.
Jens
Ja jeg fik lige skrivekrampe i nat og skrev 6 tætskrevne sider, så jeg synes lige i skulle belastes med lidt af tankerne.
Vinden ca kurs 100 og aftaget til ca 8 m/s. Vi fik her til morgen medstrøm igen er pt næsten 1 knob. Exa går igen kurst 257 mod waypoint fart ca 8 knob tekst næsten identisk med i går, i nat skraldede vinden lidt og tiltog til 9-11 m/s, som Karsten havde forudsagt. Døgndistance 201 sm. Vi har igen sat solsejl og skiftes til at styre ½-1 time ad gangen, så ingen får det for varmt.
Uddrag fra nattevagten:
1/3 af kongeetappen fra Galapagos til Marquesas nu udsejlet. Vi har netop stillet vores ure 1 time tilbage, da vi denne gang har valgt at stille urene efterhånden. 3½ time skal stilles frem mod Marquesas. Et hurtigt regnestykke fortæller at 3½/24 timer er lig 1/7 af jordens omkreds, eller Santa Cruz på 90
grader west til Fatu Hiva på 138 grader vest giver 48/360 lig 1/7 igen, rart det passer. Sådan kan man sidde og regne i det uendelige på den ensomme nattevagt og forsøge at fatte hvad man har gang i. Løbende holder man også øje med vores fart og udsejlede distance, og prøver at gætte næste døgndistance. Man er glad hvis man som de sidste 2 dage kommer over 200 sm. Eller bliver rastløs hvis det går langsommere end planlagt. Derfor er det psykologisk vigtigt at man ligger masser af luft ind i sejlplanen. Det smitter nemlig af på stemningen på hele besætningen om man er foran eller efter planen....
4 sider senere: Dan har måtte kæmpe længere end Eivind for at få skippers tillid til at overtage exabyte om natten. med sit udfarende og til tider kaotiske væsen. Nu er roen ved at falde over ham og han klarer nu det håndværk det er, at bestride nattevagten på en måde, der gør at skipper kan sove med fuld tillid til den der har vagten. Hvad dette pragtfulde menneske mangler af selvkontrol eller styr på tingene, opvejes af hans evne til at nyde og opleve hvad der sker omkring ham. Alt kræver et jubelråb, også selvom delfinflokke har fulgt os 100 gange før. Og så kan han lave mad. Vi har spist som guder siden Dan påmønstrede i panama. Vi nyder alle hans besøg i fulde drag, og kommer til at græde igen når han forlader os, præcis som vi gjorde med Eivind.
Jens
Ja jeg fik lige skrivekrampe i nat og skrev 6 tætskrevne sider, så jeg synes lige i skulle belastes med lidt af tankerne.
