onsdag den 31. marts 2010

14. døgn


30/3-2010 1630 gmt
pos s09.44 w131.08

Vi har haft svagere og mere rum vind det sidste døgn (6-8 m/s fra kurs 80) vi kører derfor med spiler om dagen og staget fok om natten. Svagere vind og medvind giver varmere klima ombord, så vores solsejl hænger på fra kl 9 om morgenen til kl ca. 14, hvor solen går bag spileren. Og så fik jeg mit fiskeønske opfydt, 2 stk 5kg tun der bed på nøjagtig samtidig på hver sin krog. En størrelse der er til at håndtere. Så nu er der igen frisk kød..

Jens

13. døgn



29/3-2010 kl 17.00 gmt
pos s09.13, w128.12
vind 7-9 m/s fra kurs 105.

Vi har ændret destination til Hiva oa, da vi skal indeklarere her inden vi må gå til Fatu Hiva. Hil Hiva oa har vi 628,5 sm kurs 266.
fart ca 7.5 knob kurs 266

Bedst som vi troede at vi skulle kede os de næste par dage blev der råbt "hval" vi sejlde ind imellem en flok kaskelothvaler, der gav den med lobtailing, orienteringskik, halekraftspring og kæmpeblåst, vi sejlede ganske tæt forbi dem (ca 30 m) og var alle helt vilde med at se de store dyr. Herefter sænkede roen sig igen, dog kun et par timer, da fiskehjulet begyndte at hvine som aldrig før. Exabyte blev stoppet med det samme og da Jørgen sagde "den er stor" blev sejlene pillet og motoren startet. en ca. 3 meter Marlin havde taget squitten og nu udkæmepedes der en kamp der varede lidt over en time. Vi var milimeter fra at hooke den et par gange, men til sidst sprang linen og den trætte fisk forsvandt ganske langsomt fra exabyte's hæk. Vi var alle totalt udasede og skuffede over forliset, men samtidig måtte vi medgi hinanden hvilken oplevelse det havde været at se og kæmpe med det store dyr. Her til morgen mistede vi forøvrigt en line mere uden vi nåede at køre ind. Så jeg må sige, der er masser af fisk herude, de er bare for store. Jeg ønsker mig en Wahoo, eller Mahi Mahi på max 15 kg idag, jeg har simpelthen ikke psyke til endnu et langstrukket fiskedrama med en af stillehavets kæmper.

Til Naveren
I angiver hele tiden en mere spids vind og lavere vindstyrke end os. Er data i angiver sand eller relativ vind? På exabyte er vindmåleren koblet sammen med loggen og kompasset for at udregne sand vind, er den også det på Naveren?

Mvh Jens

mandag den 29. marts 2010

12. døgn


28/3-2010 kl 1630 gmt
pos s08.41, w125.31 193 sm det sidste døgn med svag med strøm.
Vind p.t. 8-10 m/s fra kurs 120.

Vi begynder alle for alvor at glæde os til at komme i land, få vasket tøj og salten ud af båden. Vinden er jo stadig lidt spids, så vi får lidt røgvand ind over en gang imellem, hvilket konstant aflejrer salt. Med den stabile passatvind, tyder det dog på at vi kun har 4 døgn igen, så hvis vi bare lige kunne fange et par fisk mere til adspredelse er de jo hurtigt gået. Vi er glade for exabytes fartpotentiale, og føler med vores kollegaer, der ser ud til at bruge en del mere tid på denne maratondistance.

Mvh Jens

søndag den 28. marts 2010

11. døgn


Så er der 1000 sm tilbage, nu begynder vi for alvor at tælle ned og nærlæse alt hvad vi har om Fransk Polynesien ombord. Vi havde sat læhegn op mod skvatsø og flyvefisk i nat, alligevel lykkedes det bæsterne at få ram på Jørgen.

27/3-2010 kl 16.30 gmt pos s08.05, w122.19, 980 sm til Fatu Hiva, døgndist 175 sm, vind og sø var lidt kraftig i går 8-10 m/s, med mere lodrette søer end normalt, til aften tog den lidt af og bølgerne fladede ud. pt har vi 7.5 m/s fra kurs 130 (den er veeret i nat).

Vi har gættet på ankomsttid Fatu Hiva; Dan torsdag 16.30, Jens fredag 12.00, Kirsten lørdag kl 12.00, Kresten søndag kl 12.00, alle tider lokaltid marquesas (gmt +9½)Jørgen er ligeglad da han tilsyneladende nyder livet herude og endnu ikke gider tænke på land.
Hvad er jeres gæt derhjemme?

Kresten søsatte flaskepost i går, spændende om vi engang får reaktion på den.

Til vores webmaster Mark vil vi ønske tillykke med teoriprøven og tak for brevet på din fars vegne.

fredag den 26. marts 2010

10. døgn Halvvejsrapport.


26/3-2010 kl 16.30 gmt pos s.07.25, w119.24. sejlet 170 sm i let modstrøm det sidste døgn (el nino)

Halvvejsdagen den 24. marts

Jeg (dan) stod op kl. 0845 efter nattevagten. Jens stod ved roret og nød livet, idet han i løbet af morgenen havde sat spileren. Vinden var drejet mere øst over og stod i SØ. Det gik med 7-8 knob med ca 6 sek/m.
Kurs 257.
Kl. 0940 ramte vi halvvejen ca. 1500 sm på 8 døgn. Det var da ret godt gået. Nå men det er jo også Exabyte og der er fuld knald på hele tiden. Dagen gik sin vante gang og ved middagstid blev solsejlet sat op.
Temperaturen steg og solen var ubarmhjertig. Ved et tiden, da jeg stod og styrede startede der pludselig et festfyrværkeri. Utallige af flyvefisk flokke på flere hundrede i gruppen begyndte at skyde ud af vandet og lave deres fantastiske fligth på ca 40 m, hvorefter de landede på hovedet som i et perfekt hovedspring fra en konkurrencesvømmer, der nok her var blevet misundelig. Jo tak vi havde set mange flyvefisk og mange små flokke, men dette syn var helt fantastisk og hele kompasset
rundt. De glimtede i solens kraftige lys med deres blålige vinger(finner). Fyrværkeriet var nok til ære for at vi havde nået halvvejen. Tak til havets elegantier.
Der blev nu styret med en halv time til hver pga varmen og ellers døsede og læste om Marquesas - Thor Heyerdal og Poul Gaugin.
Eftermiddagen lakkede mod enden og vi blev enige om at lave et ekstra lækkert måltid denne aften. Vi ventede på at fiskelinerne skulle løbe ud, men intet skete og dåserne blev åbnet. Menuen stod på det lækreste møre kalvefrikasse med ris og salat til. I en skibskiste i et fjernt hjørne af Exabyte blev der tilfældigvis fundet en flaske rødvin og humøret blev højt denne aften midt på Stillehavet.
Månen afløste solen, der gav en af de smukkeste solnedgange. Der blev sat en cd på med mange af de gode 80er hits og lidt rock/roll. Der var dog ingen, der dansede, da der var rigeligt rok og rul fra Exabytes side. Rigtig hyggeaften og der blev delt nattevagter ud og stilheden sænkede sig over Stillehavet.

NeXtExaLevel. Dan Anker Nielsen

Exabyter log rundede 10.000 sømil, sejlet siden afgang ktm! Det er længere en vi normalt kører i bil på 7 mnd.

Fik frisk guldmakrel til aftensmad.
Vind pt 14-18 knob fra kurs 105, let skydække, lidt større bølger end ellers. Fantastisk vejr igen igen på Stillehavet. Passerede i går Naveren, de lå 25 sm syd for os, så vi kunne lige få en sludder over vhf'en. Passerede endvidere en sejlbåd med samme kurs som os kl 04 til morgen.

Poeterne har været igang - Stillehavet har en magisk virkning på os til at slippe kreativiteten fri - håber i synes om det, ellers er det også lige meget for det gør vi selv.

Guldmakrel
Tidlig morgen linen røg
Kresten hen til hjulet fløj,
fisken var for stor
vi fik ikke spor.

Efter fisk vi sulten var
solen på himlen høj,
linen løb med støj.
Pille spiler
det kan Jørgen og Dan
den rørte ikke vand.

Vi fik en lillebror
den var snart ombord,
alle fem vi så;
ballonfisk i dens mave lå.
Til aften vi nu fisk kan få.

Jørgen og Kresten




En stille nat
Når man sidder med et stort kulfiberrat i hånden, mens man hører Gasolin(køb bananer) og passaten slider køligt hen over skibet, er det svært at blive deprimeret. Man sidder og tænker på alle dem man savner derhjemme og på hvor godt det er at der er nogle man savner. Jeg kan mægtig godt lide at være her, men også at se nye ting i sydhavet. Jeg har det lidt svært med at være trist nu, hvilket i måske forstår.
kl 00.30 fredag den 26/3-2010

Glad jørgen

torsdag den 25. marts 2010

9. døgn


172 sm blev det til dette stille døgn, i let modstrøm, selvom vi har båret spiler hele døgnet. Jeg glemte at skrive døgndistance i går, der blev 177. vi har nu 1328 sm til fatu hiva.
25/3-2010 kl 1630 gmt
pos s 06.50, w116.36 vind de sidste 24 timer 5-7 m/s fra kurs 105
Behagelige bølger fra vindretning og behagelig sejlads.
fart godt 7 knob kurs 258.

De sidste 4 dage har vi forgæves prøvet at fange fisk, en time efter solopgang her til morgen var der bid, bæstet nåede desværrre at løbe med snørren inden vi fik stoppet båden, pis og lort, nu 2½ time efter er vi stadig forbanded irriteret over at vi var så langsomme. Vi må prøve at ryste det af os, en fisk landet på agterdækket vil dog unægtelig hjælpe.
Vi ligger nu ret tæt på Naveren fra Århus og forsøger at kalde dem hver 2. time gmt-tid- fik du den Mona?

Mvh jens

onsdag den 24. marts 2010

Bakkende vind på Stillehavet


Kære læsere så er vi halvejs 1500 sm sejlet, 1500 sm igen.
24/3-2010 kl1630 gmt pos s06.05, w 113.49

Fart godt 7 knob mod waypoint kurs 258. Ingen nævneværdig strømsætning. Vinden har været bakkende hele natten og er nu 6-7 m/s fra kurs 100. Vejrfolk, bruger nemlig ikke udtrykkene rummere og skraldere, da det er afhængig af hvilken halse man er på. Bakkende betyder venstredrejende vind, højredrejende hedder veerende. Ja sådan kan man lære hele livet.
Bølgerne er ca 2 m høje og lange og runde, så det er virkelig afslappet sejlads vi har nu, især efter vi fik spileren op igen efter solopgang.
Fra nattevagtens skriverier er følgene klippet ud til interesserede:
Kirsten og jeg tog vagten fra kl 3 til 6 efter Dan tørnede ind. Kirsten er på denne tur kommet godt igang med nattevagterne. Hun er under stadig udvikling og selvtilliden får konstant hak opad. Lige nu har hun faktisk for første gang indtaget nattestyrmandspladsen. Nattevagtens foretrukne plads er på sidedækket i luv side, lige ved rattet. Benene oppe og fremad og med 2 fendere i ryggen. Her sidder man afslappet under alle forhold, tæt på autopilotens styrepanel og med godt udsyn. Ja her sidder hun nu og på afslappet vis styrer båden (via autopiloten) og holder samtidig udkik. Det er et stort øjeblik og jeg tror at Kirsten og jeg er lige stolte af at være nået så langt. For 10 mnd siden var det nemlig stadig en overvindelse for Kirsten, når vi skulle krydse havområder 50 sm uden landekending. Nu ligger vi midt ude i Stillehavet med 1500 sm til nærmeste land og Kirsten sidder roligt og nyder natten, mens hun har ansvaret for båden. 1500 sm er forøvrigt det samme som der er fra Kerteminde til det sydlige Tunesien, så dette stræk svarer til Ktm- Tunesien og retur uden landekending.
Vi glæder os til Polynesien og griner når anlægget for fuld udblæsning spiller John Mogensens "mennesker bliver spist i polynesien". Dan havde den med på cd opdagede vi i går, så vi måtte lige høre John Mogensens greatest et par gange, hvor han også synger om bounty, så skipper kan høre hvad der sker hvis mand er for streng.

jens

tirsdag den 23. marts 2010

7. dag


23/3-2010 kl 1630 gmt
pos s05.33, w 110.54 døgndist 197 sm

Passerede kæmpe kaskelothval, 2 bådslængder til bagbord, i går eftermiddags. Den lå fredeligt i overfladen og åndede har haft lidt skiftende og lettere vind her til morgen. Vinden er nu rummet til kurs 120 6-7 m/s og vi splintrer stadig derudaf
nu med fraktionsspiler og fuld storer. Fart godt 8 knob over grunden kurs 260. Stømmen har været ca 1 knob med det sidste døgn, men er nu aftaget til ca ½ knob. Om vinden holder kan vi fejre halvejsfest i morgen.
Kære naverfolk kan i ikke give os jeres positioner ved en given gmt tid. Det kunne være fedt at møde jer i rum sø. Kresten så blåhval tæt til styrbord her til morgen, vi andre så dessværre kun lige et lille glimt.

Mvh jens

6. døgn


22/3-2010 kl 16.30 gmt s04.55, w107.41

Vinden ca kurs 100 og aftaget til ca 8 m/s. Vi fik her til morgen medstrøm igen er pt næsten 1 knob. Exa går igen kurst 257 mod waypoint fart ca 8 knob tekst næsten identisk med i går, i nat skraldede vinden lidt og tiltog til 9-11 m/s, som Karsten havde forudsagt. Døgndistance 201 sm. Vi har igen sat solsejl og skiftes til at styre ½-1 time ad gangen, så ingen får det for varmt.

Uddrag fra nattevagten:
1/3 af kongeetappen fra Galapagos til Marquesas nu udsejlet. Vi har netop stillet vores ure 1 time tilbage, da vi denne gang har valgt at stille urene efterhånden. 3½ time skal stilles frem mod Marquesas. Et hurtigt regnestykke fortæller at 3½/24 timer er lig 1/7 af jordens omkreds, eller Santa Cruz på 90
grader west til Fatu Hiva på 138 grader vest giver 48/360 lig 1/7 igen, rart det passer. Sådan kan man sidde og regne i det uendelige på den ensomme nattevagt og forsøge at fatte hvad man har gang i. Løbende holder man også øje med vores fart og udsejlede distance, og prøver at gætte næste døgndistance. Man er glad hvis man som de sidste 2 dage kommer over 200 sm. Eller bliver rastløs hvis det går langsommere end planlagt. Derfor er det psykologisk vigtigt at man ligger masser af luft ind i sejlplanen. Det smitter nemlig af på stemningen på hele besætningen om man er foran eller efter planen....
4 sider senere: Dan har måtte kæmpe længere end Eivind for at få skippers tillid til at overtage exabyte om natten. med sit udfarende og til tider kaotiske væsen. Nu er roen ved at falde over ham og han klarer nu det håndværk det er, at bestride nattevagten på en måde, der gør at skipper kan sove med fuld tillid til den der har vagten. Hvad dette pragtfulde menneske mangler af selvkontrol eller styr på tingene, opvejes af hans evne til at nyde og opleve hvad der sker omkring ham. Alt kræver et jubelråb, også selvom delfinflokke har fulgt os 100 gange før. Og så kan han lave mad. Vi har spist som guder siden Dan påmønstrede i panama. Vi nyder alle hans besøg i fulde drag, og kommer til at græde igen når han forlader os, præcis som vi gjorde med Eivind.

Jens

Ja jeg fik lige skrivekrampe i nat og skrev 6 tætskrevne sider, så jeg synes lige i skulle belastes med lidt af tankerne.

mandag den 22. marts 2010

To tredjedele tilbage

Her til aften (22/3) passere vi 1/3 af turen. Vi føler dårligt vi er startet, vi nyder alle turen i fulde drag. Vi fik Wahoo igen til aften, med hvidkål og ris tilberedt af Dan Troldmand Anker. Det var bare fantastisk og vi har igen ædt som svin. Nu er der kun fiskefrikadeller tilbage i køleren, så vi har fået lov at fiske i morgen. vi skulle jo nødig igang med konserves.
Forsinket fødselsdagshilsen til Mona fra Naveren der ligger et par hundrede sømil foran os.
Tak til Karsten for den stadige vejrinformation, der guider os den behageligste og hurtigste vej over havsejlernes kongeetape.

Mvh exabæsterne

To tredjedele tilbage


Her til aften (22/3) passere vi 1/3 af turen. Vi føler dårligt vi er startet, vi nyder alle turen i fulde drag. Vi fik Wahoo igen til aften, med hvidkål og ris tilberedt af Dan Troldmand Anker. Det var bare fantastisk og vi har igen ædt som svin. Nu er der kun fiskefrikadeller tilbage i køleren, så vi har fået lov at fiske i morgen. vi skulle jo nødig igang med konserves.
Forsinket fødselsdagshilsen til Mona fra Naveren der ligger et par hundrede sømil foran os.
Tak til Karsten for den stadige vejrinformation, der guider os den behageligste og hurtigste vej over havsejlernes kongeetape.

Mvh exabæsterne

søndag den 21. marts 2010

5. døgnrapport

Mohr Ernst drengene har håndstyret exa næsten hele døgnet (20 timer) i 9-10 m/s true wind 125 grader. Resultat 202 sm, vi er stolte og trætte. Nu kører selvstyreren igen.

21/3-2010 kl 16.30 gmt s04.30, w104.21

Vinden er rummet til ca kurs 100 og aftaget til ca 8 m/s. Vi fik her til morgen medstrøm igen er pt næsten 1 knob. Exa går igen kurs 257 mod waypoint fart ca 8 knob.

Stillehavet
flyvefisk store små
danser over den bølge blå
nogle langt andre kort
flyvefisk tit på båden
rammer i lysets skær
solen stikker på den bare hud
saltvand gnaver i din hud
fiskefangst til fiskefrikadeller
sydkorsets vandrer på natten
carlsvognen vil til nord
alt ændres, natten spøger
klabautermanden tit på skibet er
kølvand bliver til tylskørt med stjerner på.

Kresten og Kirsten

4. dognrapp.

20/3-2010 kl 2359 gmt
pos s04.05, w102,02
døgndist 184 sm

Vind 8-10 m/s har skraldet hele dagen så kommer nu fra kurs 130. Vi falder derfor lidt under waypoint og går næsten ret west for ikke at blive for våde. Regner med at vinden rummer senere og går i ren øst, så det burde vel kun være en fordel at vente lidt med at gå mod syd?

Vi fik igen lov at fiske her til morgen, kl 6 satte jørgen og kresten linerne ud. Med en fart på godt 8 knob havde vi bid ved 9-tiden, en Mahi Mahi, den var dog lille, så den fik lov at gå igen. Kl 12 buldrede hjulet i bb side for alvor, og Kresten trak en 10 kg Wahoo ombord. Den blev delvist konverteret fil fiskefrikadeller, resten til fileter, så gæt hvad vi skal have til aften. I nat sejlede vi med genua alene, men siden kl 8 til morgen har Jens og Jørgen arbejdet hårdt, med at styre exabyte under genua og rebet storsejl i de store bølger (det klarer selvstyreren ikke når vi sejler med gennemsnitfart på 8 knob).
Dan er ved at være klar med maden, han er stadig stærkt berørt af et dejligt brev om dagligdagen derhjemme, som han modtog fra hans søn Mark.

Kære vejrprofeter, hvad har vi i vente og er det rigtigt at gå stik vest til vinden rummer?

Mvh exabæsterne

lørdag den 20. marts 2010

3. dogn rapp.

167 sm blev det til
pos 19/3-2010 kl 1630 gmt s03.31.77 w97.57.47
vind 12-20 kn fra kurs 110-130

En anelse medstrøm. Bølger fra sø. (forstår ikke karstens melding om dønning fra sw) håber ikke det sker, så bliver det vådt - kan naveren bekræfte længere fremme?
Wahoo smager fantastisk fik det med ris i går aftes og som burger her til middag, til aften bliver det med tortilla.

Finder stadig squids og flyvefisk på dækket. Har forøvrigt mødt 3 skibe de sidste 2 døgn, det er jo en ren motorvej herude.

Hilsen
wahoo-æderne

fredag den 19. marts 2010

Whahoo


1600 lokaltid vrælede fiskehjulet igen, efter skuffelsen med marlinen i går var det Krestens tur til at hale ind, det gav 15 kg whahoo, så nu er der fisk.
Kære navervenner hvis i vender skuden kan i få fisk om et døgns tid!!!!

exafiskerne

2. dognrap


17/3-2010 kl 1800 gmt
pos s02.55.5 w095.25.09

7,5 knob kurs 257 mod waypoint.
Har sejlet med fuld store og genua1 indtil kl 11 lokaltid i dag. Nu spiler alene og solsejl over bommen, det er vaarrmmt. Vinden har de sidste 16 timer været 8-10 m/s fra kurs 145. Ingen medstrøm øv. Døgndistanse 187 sm. Brugte en ½ time på at kæmpe med en striped marlin, vi fik den desværre rundt om roret så vi må nøjes med video af de sektakulære spring øv. Eneste fangst 2 små squids og en flyvefisk der efter at have angrebet Jørgen endte i cockpittet..

Hvad siger Mette og Karsten, skal vi gå længere mod syd for at fange medstrømmen, eller har el nino ødelagt, denne fordel? Vinden er forøvrigt inden for den sidste halve time faldet til 6-8 m/s og drejer langsomt mod øst.
Skal vi styre direkte Fatu Hiva, eller er der en hurtigere rute? Vi vil
jo gerne overhale Naveren.

exaræserne

torsdag den 18. marts 2010

2. dag mod Fatu Hiva


17/2 kl 1630. gmt
pos s02.13 w092.12

1. døgnsdistance 143 sm (stille nat, men ej jerngenua)
Vind 5 m/s fra kurs 155

Vi har lige fået en byge og samlede 5 liter vand!
Exabyte går p.t. 8 knob over grunden med godt ½ knob medstrøm.
Dejligt at høre fra Mette Hundahl, din hilsen til Kirsten gik rent ind.
Vi lå sø for isabella og var begyndt at gå mod vest da jeg åbnede Karstens mail i går, ændrede straks kursen mod ssw og slap med en nat med 1,5-3 m/s, vinden kom til morgen ved 7 tiden og siden da er det gået derudaf med kurs direkte mod fatu hiva, der nu blot ligger 2816 sm forude. Naveren havde vi i går 385 sm foran os, så vi er spændte på om vi tager ind på dem. Regner med at deres maskine forbliver slukket til
vi når frem!! Det regner vi med at vores gør.
Alle er glade ombord Kirsten stadig uden søsygeplaster.

exabæsterne

onsdag den 17. marts 2010

Dag 1


16/3 kl 23.15 gmt
pos s01.06.67 w90.58.73

Fart 7-8 knob kurs 250
Vind 3-6 m/s fra kurs 145, strøm 1-1.5 knob med.

I morgen kl 12 ligger vi lige under solen, hvor vi passerer den og dermed får den nord for os.
Alt vel ombord
Kirsten endda uden søsygeplaster.
Når vi mon at indhente vores venner på Naveren?

exabæsterne

tirsdag den 16. marts 2010

Afgang


Hej kære venner

Vi sejlede fra San Christobal her til aften kl 18 (15/3). Vi har provianteret båden så vi er klar til 3000 sm til Marquesas. Vi skal lige ind til Santa Cruz i morgen tidlig for at fylde vores gasflasker, derefter går der nok ca 3 uger uden landekending. drengene glæder sig vildt, Kirsten knap så vildt. vi får vejrudsigter fra hele 2 vejrspecialister på vejen (Karsten Staffeldt, der er specialist i strækningen Panama-Marquesas og Mette Hundahl der er dk´s bedste maritime vejrprofet. El nino kan drille os lidt på vejen, men foreløbig har vi fået besked på at gå lidt mod syd for at få bedre vind og strøm.

Mvh exabæsterne.
nb udeklarering gik ok kostede 28 usd for zarpe til papeete

søndag den 14. marts 2010

Sidste dag paa Galapagos











































Saa er det tid til at sige farvel til disse herlige oer, hvor jeg har oplevet forunderlige ting og haft det rigtigt godt.
Min stres er forsvundet og min hang til spiritus er aftagende - haha. Jeg har ikke roget en eneste cigaret siden den 3.. feb. sammen med Henrik Boye.
Idag er det sondag og lige nu er det siesta og alt er dodt. Ingen mennesker paa gaderne og alt aander fred g idyl. Kun soloverne larmer som saedvanligt. I gaar svommede jeg iovrigt sammen med et par nysgaerrige solover - man faar et chock naar de lige pludselig svommer rundt om en med hoj hastighed - kigger paa en og taenker??????????
Afgang: Mandag handler vi ind til den 3 uger lange tur til Marquesas. Der skal kobes daaser, frugt, brod og havregryn. Vandbeholdningen fyldes til bristepunktet. Der er beregnet en liter hver dag til bad - ha prov lige at stik den alle i fraasere derhjemme.
Mandag aften saetter vi kurs mod vest og eneste forbindelse med omverdenen er Jens` satelit telefon. Vi vil prove at sende hverdag eller hveranden dag med position til begge hjemmesider.
Jeg er blevet klippet af en lokal damefrisor for 25 kr. Og hun var ganske kon. umhhhhhh.
De er nu ikke saa ringe - de Galapagosianske kvinder - dejlig solbrune. tihi.
Kan i have det god alle sammen og folg med pa hjemmesidens kortopdatering.
Og til mine gaster - hjelp Mark med at bundmale og polerer. NeXt Level maa ogsaa gerne blive vasket inden i.
Alle her ombord er ved frisk mod og glaeder sig til igen at skulle fiske nogle fisk med ojne saa blaa saa blaa, som det store ocean vi sejler paa.

Dan Anker NeXt Level.

Iovrigt - den 18. marts staar solen i zenit - altsaa lige over hovedet paa os kl. 1214.

fredag den 12. marts 2010

Tilbage paa Exabyte

Jeg er nu tilbage paa Santa Cristobal og Exabyte. Exabytes besaetning er nu paa Santa Cruz, medens jeg passer baaden.
Jeg oser lidt rundt i byen og skal kl. 15 tage afsked med besaetningen paa Naveren, klik paa linket nederst paa siden,
Naveren stikker nu kurs mod Marqueasas og hvis vi sejler om et par dage vil vi overhale dem inden de naar frem og saa modes vi igen.
Her er nu dejligt varmt ca 35 grader og jeg er igen drivvaad.
I nat havde jeg besog af en solove, der ikke ville forlade cookpittet, men mente at den nu havde fundet et godt sted at skide.
Jeg spiser paa lokal madsted og et kaempe maaltid koster 12 kr.
Naa men det her bliver for varmt og jeg skal svomme en tur i det 28 grader varme vand, det svaler jo herligt.
Ha det nu godt derhjemme og skovl lige lidt sne, saa jeg kan komme hjem igen.

Dan Anker NeXt Level

onsdag den 10. marts 2010

Lonesome George.

Sidste dag paa Santa Cruz hvor jeg har brugt dagen paa at ose rundt og besogt Charles Darwin Centeret, hvor Skildpadden Lonesome George, 200 aar og 200 kg, gaar sammen med sine 2 koner. Han har dog ikke den store interesse for dem og med ham uddor hans race. Der er dog nok at elefant skildpadder, er meget spaendende at kigge paa - bare man har god tid.
Det er nu middag og temp sniger sig over 35 grader og det er siesta - altsaa ned paa langs og lukke ojnene. Det er jeg blevet god til.
Vi sejler i aften naar det bliver morkt tilbage til Cristobal, hvor jeg skal overtage Exabyte, saa familien kan komme paa udflugt.

Dan Anker NeXt Level - What NeXt.

Store hammerhaj dag.







Saa indfandt dagen sig, hvor jeg overskred mine graenser. Vi startede kl. 700 fra Santa Cruz, hvor en hurtiggaaende baad tog besaetningen ombord og vi sejlede i halvanden time, 30 sm, mod syd for fuld kraft med 2 stk. 100 hk paahaengsmotor. Vi ankom til oen Floreana, hvor vi straks blev sendt i vandet. Og lige under os svoemmede den forste haj. Hvidtippet revhaj og flere fulgte. Saa modte vi et par havskildpadder, mantarokker, stingrays, og tusind forskellige smukke fisk. Efter en halv time skete det. 5 hammerhajer kom patruljrende lige mod os og vi holdt vejret og laa helt stille i vandet. Det var heldig vis ligeglade med os og kiggede bare paa os og syntes formentlig, at vi var for grimme til at spise. Hammerhajerne gled rundt ca 5 m under os og blev her i lang tid, saa vi rigtig kunne studerer dem. Da dykket var faerdigt og vi modtes i baaden var alle ellevilde og i munden paa hinanden fortalte og kicket alle havde faaet.
Vi fik frokost paa baaden og kom frem til en lille o, hvor vi igen gled i vandet. Her svommede vi sammen med solover og rokker, som sprang ud af vandet. Dykkets hojdepunkt var da der kom 6 hajer glidende langs klippekanten og sjovt at se, hvordan de drillede hinanden ved at puffe den anden i siden. Paa et tidspunkt svommede de ind i en grotte og et par af os fulgte ned i dybet. Jeg blev heldig vis filmet paa vej ned og Jorn fra Naveren, der filmede fortsatte ned til grotten og stak handen ind og filmede i grotten, hvor de nu làa og kiggede ud i rakke. Jeg haaber jeg kan faa et billede og saette det her paa siden, naar han faar det lagt paa cd. Iovrigt var der tusindvis af kaempe fisk i alle farver.
Jeg overlevede og hold da kaeft hvor var det fedt, sejt, skide god og meget mere. Bolger gaar nok hojt her til aften naar vi skal fortaelle "lognhistorier" fra det virkelige Galapagos liv.

Dan Anker - haj specialist.

tirsdag den 9. marts 2010

hajer uhh


Santa Cruz
Sondag gik med at ose og finde ud af hvad der rorte sig paa Santa Cruz. Jeg havde faaet lov til at lave mad til alle 10 mand/kvinde og det gik da nogenlunde. Alle hygge sig da.
I dag mandag tog vi alle til den nordlige ende af oen og sejlede med en baad til en o nord ost for, hvor Fregat fuglene yngler og hav og landleguaner holder til i store mengder. Serdeles spendende og med guide, der forklarede omhyggeligt. Ved middags tid skulle der snorkles og det var dejligt svalt og trygt med alle de nye dykkere jeg nu lerte at kende. For pludselig svommede hajerne (galapagos hajer) rundt under os paa ca 5 m vand - godt jeg havde taget mit hjertemidicin. pu ha Vi saa alle mulige sjove fisk og en rokke kom ogsa paa besog. Soloverne kigger undersogende paa os nàar de passerer. Saa blev der tur til havskildpaddernes yngle strand, hvor de jo graver deres aeg ned. Saa bade tur i bounty land med turkis gront vand. Paa baaden blev der serveret en laekker frokost med frugt og saft.
I aften gaar vi pa rest. Alle er for traette til andet end at blive vartet op

Imorgen gaar turen til en o syd for Santa Cruz - Dykke med skildpadder og hammerhajer uuuuuuuhhhhhhhh. Hvis jeg skriver i morgen igen overlevede jeg hammerhajerne

Dan Anker pu ha - her er sgu varmt.

lørdag den 6. marts 2010

Ankomst til Santa Cruz med Naveren


Dan forlod igår den 5. marts kl 23.00 (Galapagos tid) San Cristobal med Naveren. De ankom til den næststørste ø i Galápagos, Santa Cruz kl 11.00. Dan havde nattevagten og nød at styre det 50 fods lange århusianske skib. Pga. den meget svage vindstyrke tog turen 12 timer.

fredag den 5. marts 2010

You tube NeXt Level skipper på Stillehavet.

Se Dan Anker i en udhulet træstamme



www.youtube.com/user/SuperExabyte


http://exaoceancruise.blogspot.com/2010/03/exa-pa-youtube.html

Naver - Dan sejler 6 dage paa Naveren fra Aarhus





Jeg paamoenstre nyt skib midlertidigt i dag kl. 1600, da de har cruiser tilladelse til de andre oer, hvad vi ikke har.
Det drejer sig om Naver - fra Aarhus - 35 ton sejlskib med 8 besaetningsmedlemmer og l skipper, der hedder Mona. Jeg har faaet lov til at lave mad og holde nattevagt, som betaling - Jeg skal se kaempe skildpadder og kaempe saltvands leguaner mv mv mv mv

onsdag den 3. marts 2010

Dagligdag til sos paa Stillehavet



Dagligdag til søs på Stillehavet.

den 280210 kl. 1230. - l døgn til Galapagos.

Efter nogle fantastiske dage på Perleøerne med hvaler, rokker, fisk, papegøjer, leguaner, og besøg hos lokale stammer, hvor vi fik provianteret,
stak vi snuden mod Galapagos. De første 2 døgn med mere eller mindre kryds gennem doldrums sydvest over og i skiftende vindstyrke. Vi nåede frem til
klippen Malpelo, en 317 m høj klippe med fyrtårn på toppen, flot syn og noget fast at styre efter. Vi passerede den ved nattetide og derefter kurs mod
Galapagos mere vestlig. Dagen efter nåede vi frem til passatvinden og fik halvvind og det gik med 7 - 8 knob til Galapagos.
Dagligdagen til søs starter med at vi får sovet ud efter nattevagten og morgenmaden indtages på skift eller fælles. Fiskesnøren bliver sat og alle venter
spændt. Som regel går der en eller anden krabat på og så står båden på den anden ende. Alle er vilde og fisken bliver slagtet på agter perronen og
storjægerne bliver filmet. Så er vi nået til middagstid og siestaen bliver overholdt, da det bliver drønvarmt i solen. Der holdes udkig efter hvaler,
delfiner, skilpadder, flyvefisk, fugle og skibe. Når noget er spottet adviseres, så alle får glæde af livet på oceanet. Jens trimmer sejlene og har alle
mulige gøremål. Kirsten sørger for at vi alle har det godt. Jørgen sover, laver lektier, laeser eller styrer. Kresten sørger for at vi alle bliver holdt til ilden mentalt. Før
mørket falder på går kokken igang med at tilberede den friskfangede fisk og tryller med de øvrige ingredienser. Når aftenhygge, spise og snak om dagens
store bedrifter er ved at ebbe ud gøres klar til natten. Der skal soves på forskud og der skal holdes nattevagt. Nattevagten er speciel hyggelig for Dan,
han nyder stjernehimlen. Sydkorset er kommet tilsyne og nordstjernen er gemt i horisonten mod nord.
Vi har nu nået Galapagos efter 6 døgn og alle er meget spændte på hvad disse øer bringer af oplevelser. Foreløbig blev vi modtaget af flokke af delfiner
og søløver.
De 6 døgn gik hurtigt og især på Exabyte med dens fart og spændende mennesker ombord.
Vi merkede intet til tzunamien - en flyvemaskine kom ud til os og tog et par omgange og konstaterede, at alt var vel.
Vi modte et skib - Maersk container.

NeXtExaLevel. Dan Anker Nielsen.

tirsdag den 2. marts 2010

Kort Panama - Galapagos.

Skt Christobal Galabagos

Vi nåede Skt Christobal Galabagos her for et par timer siden (1/3 kl 13 lokaltid)Vi ligger i vindstille her 15 sm fra destinationen Wreck Bay. Da vi ikke har travlt har vi undladt at starte jerngenuaen og driver derfor med ½-1 knob ned langs kysten. Kresten trak lige en 8 kg Mahi Mahi ind her til formiddag så lækker mad haves nu til et par dage. Vi har fejret med en flaske Champagne her 1 sm fra øen, der er helt grøn med mærkelige kratere rundt omkring. En stor tak til Karsten Staffeldt for at have guided os smertefrit herned (5 døgn og heraf kun 6 timer motor).

MVH Exabæsterne

Kong Neptun

Her til morgen kl. ca. 0500 blev vi vækket af Kong Neptun, der bankede og hamrede på skibet. Vi fik heldigvis lov til at passere Ækvator efter en donnertale og afhøring om, hvad vi ville nede i hans farvand. Skipperen skulle gøre rede for, hvor han var henne og hvor ækvator lå og passage tidspunkt.
Kong Neptun fremstod i månelyset iøvrigt som en meget grim mand med langt skødehår og en trefork, der så meget slidt ud. Han forsvandt ud fortil, da han havde mange andre gøremål ( havfruer)
Dan havde ikke været med til seancen, da han var bange og havde fået tynd mave. Han dukkede dog op, da Neptun var forsvundet og blev døbt af Kresten, som Neptun havde sagt han skulle.
Vi blev døbt i noget, der lugtede af baked beans blandet med flåede tomater, der blev hældt ud over hele kroppen og alle lugtede fælt.

Vi fik nye navne:
Pirate Bright Rokke betvingeren (Kresten)
Oceanernes torpedo speed king (Jørgen )
Den grænseoverskridende bondetøs Kisseline (Kirsten)
Den nøgne sandhed Jens lyn og tordenbrag (Jens)
Astronomus Gormeus Gigantus. (Dan)



MVH Exabæsterne Dan Anker

mandag den 1. marts 2010

Kong Neptun nærmer sig

28/2 kl 19.00 panamatid
Pos N00.34.78, W087.24.40
150 sm igen, humøret højt. Vi spiste de første 3 dage 15 kg rent kød fra Sailfishen og måtte smide det sidste kød ud i går. Har forsøgt at fange fisk i dag men uden held, så menuen står på pølser. Vi forventer besøg af kong neptun i morgen tidlig hvor vi krydser ækvator. Vinden har været 6-14 knob fra SØ hele dagen så sejladsen har været yderst behagelig.
MVH Exabæsterne

Kort Panama -Stillehavet