søndag den 28. februar 2010

Fiskedrama på Stillehavet 25/2-2010







2. dag på Stillehavet mellem perleøerne og Galapagos.
Jeg havde nattevagten fra kl 21-24, hvorefter jeg vækkede min far og gik i seng. Jeg vågnede kl 7 da der blev råbt BID! det viste sig desværre at være en fuser, men efter adrenalinsuset var der intet behov for at gå til køjs. Da vi havde spist morgenmad og sunget fødselsdagssang, for min far, gik vi cirka seks en halv knob på en halvvind. Og fra et sekundt til det andet begyndte vores fiskehjul endnu engang at
buldre og denne gang gik det stærkt! Jeg satte bremsen til cirka 5 kg linen løb stadig, jeg satte bremsen hårdere og hjulet tog farten af og stoppede, på det tidspunkt var der så meget træk i linen at jeg skulle bruge to hænder for at holde fiskestangen. Dan og føselsdagsbarnet pillede genuaen ned og sænkede farten så jeg lige så stille kunne trække ind. Kresten sagde "slap nu af Jørgen, det er nok bare en container!" det var jeg ikke helt enig i og blev sikker på det, da jeg så dyret baske vandet højt op i luften cirka fire bådslængder fra os. dyret blev stædigt ved med at trække, det konstante pres mindede mig om den Gulfinnede Tun som vi tidligere har slåsset med. Jeg nævnte det for de andre og tænkte på den lange kamp det ville blive for at få vores krog tilbage, og de ulidelige bunker tunfrikkedeller. (som man meget hurtigt bliver træt af) Men efter nogle minutter lettede presset så meget at jeg fik trukket fisken helt op på siden af båden så den var fire meter ret ud fra båden, men vi kunne ikke se den! kun vores lille lyserøde femkroners squid Dan troede den var faldet af, mææn et agn der overhæler Exabyte er måske også lige at overdrive! jeg trak fisken tættere om bag ved båden. Vi så nu alle fire en stor sort skygge og jeg råbte: "det er en haj mann. En hammerhaj!" Jens som ellers havde lagt sig ud over bagenden klar til at stange dyret trak sig hurtigt tilbage ind under søgelænderet Kirsten råbte "Det er en delfin!" Jeg trak den tættere på overfladen og så langsomt det skarpe næb den store hale og den kæmpe rygfinne tage form og der blev skreget "det er en Marlin!" "nej det er sku en sailfish!" Jens råbte "Dan hva laver du? kom her!" Og fik sig en overraskelse da han opdagede at Dan stod lige ved siden af ham og, at han jo allerede havde haft fat i benene på ham en gang før. Han kom hurtigt ud under søgelæneret fisken svømmede langsomt forbi bagenden det sagde PLASK og så havde jens hugget "Hooken" lige igenem maven på fisken. Den begyndet at sprælle voldsomt og Dan prøvede at få fat i halen på fisken for at skipper ikke skulle blive slæbt i vandet hvilket resulterede i at fisken gav ham ordendenligt slag over armen. De fik den slæbt halvt ind over agterdækket, Kirsten rakte dem cognacen, og Jens hælte hele lortet ned i gællerne på fisken, den blev helt rolig. Jeg havde i mellemtiden hentet nedstrygeren og Jens fik med lidt besvær savet rygraden over og slaget var vundet. Efter en del jubel skulle fisken jo selvføglelig vejes og måles. Vi målte længden til to meter og tyve cm og halen med en højde på 71cm. Vægten som vi vejede i flere portioner, (vores vægt måler kun op til 22 kg) løb op til ialt 35 kilo. Dan fileterede fisken lidt groft og tog kun de bedste stykker hvilket tilsammen vejede 25 kg(rent kød) så nu er det heldigvis slut med bønner og pasta. Siden fangsten har vi set en stor flok delfiner som hoppede 2-3 meter op i luften.
Vinden er nu skraldet til kryds og farten er faldet til fire en halv knob, men den ene knobs medstøm hæver den til fem en halv over grunden. Vi har nu 600 sm til Galapagos og regner med en 4-5 dage endnu. Mange mætte exahilsner fra stillehavet.

27/10 2010 kl 1220. pos N02.09.085, W 084.18.077 passatvinden er slået igennem og vi går med halvind mod Galapagos (360 sm igen). Vi har er nu ved at være lidt trætte af fisk og vi forsøger os idag med Sailfishburger med masser af krydderier løg sennep og ketchup.

lørdag den 27. februar 2010

Kurs Galapagos

Vi forlod den SØ bugt på Isla San Jose den 23/2-2010 kl 1900
Vi havde ligget der et par dage i store dønninger men vindstille. Vi
havde dykket og hentet masser af frugt på en lille farm som 2 tyskere
havde opbygget og beboet i nu 25 år. Kl 18 friskede vinden til 10 m/s
lige ind i bugten, så vi var nødt til at fortrække.
Vores position den 24/2-2010 N07.11.950, W079.28.98
Vind fra kurs 180, 3.5 m/s
Fart 3.9 knob kurs 212 grader.
jens

Rio Cacigue, Esmeralda village, Isla del Rey 21/2


Igår sejlede vi med tidevandet ind på floden Rio Cacigue (i gummibåden) det blev en fantastisk oplevelse med masser af fugle og især papegøjer.
Idag:
Esmeralda village, Isla del Rey 21/2
Aldrig har vi set så mange fiskestimer, som her ved Perle øerne, vandet er levende , der er konstant fisk der springer, et sandt overflødighedshorn.
I dag sejlede vi ind og smed anker lige foran landsbyen Esmeralda, så afsted i dinghy ind til stranden hvor vi blev hjulpet ind over brændingen.
Landsbyen havde en fin ny legeplads, men det var ikke der ungerne var, de stod oppe i fiskejollerne nede på stranden, "fuld gas" fik jollen. Her var også et
par butikker, med begrænset udvalg, cola havde de dog!!
Vi blev vist lidt rundt i byen, nåede også at komme i kirke, taget lettede da alle begyndte at synge flot akkompagneret af tromme og guitar. Turen sluttede
nede ved den lokale bodega, hvor der blev købt øl til vores guider. De har nu en KS- stander hængende.
Vi fik igen købt en del papaya og ananas og et par bananklaser . Blev endda tilbudt at købe en papegøje, men her sagde vi pænt nej tak.
Fik taget en del billeder af byens dejlige unger, de ville alle gerne fotograferes, og syntes alle at det var sjovt at se sig selv på billedet.
Dan og Kresten fik også prøvet at ro i en udhulet træstamme, ejeren kom med tilråb inde fra stranden; RO; RO. Dan roede for langsomt syntes han.
Byens fiskejoller har deres helt egen specielle teknik til at komme langt op på stranden; fuld gas med direkte kurs mod stranden, motoren blev så vippet
lidt op lige inden den rammer stranden. Sådan så var jollen parkeret,så den ikke blev grebet af højvandet.
Senere på dagen kom de yngste fiskere jeg har set, roende ud til os i en udhulet træstamme. Tre drenge 6-9 år, de havde fået lidt levende madding af deres
fædre, så nu skulle de ud at fiske, vi gav dem hver et stk. chokolade med på vejen. De roede langt ud, men de havde helt styr på det, god balance i båden.
Senere kom de og viste os deres fangst, 1 snapper, de var så stolte, kæmpe smil.
Mvh Exabæsterne

Isla Cañas, Las Perlas 17/2-2010

Papegøjeskrig, ugler, fiskehejre, stimer af Stillehavsmakrel,
bølgeskvulp, jungle, vilde jasminer. Vi er kommet til en af de
østligeste Perleøer, ligger for anker i en lille bugt. Her er ro fra alt
overfødig larm, tid til at fordybe sig i krabbernes liv på stranden
eller pelikanernes tilbagevendende "aftenshow". Jørgen har lånt et
surfbræt fra Naveren, Jens laver VHF-radio for dem og Kresten er taget
med, for at få fyldt op i socialbarometeret. Dan er roet en tur i land,
er vist nok gået i kokosnød terapi, tror vi får en del kokosnødder
ombord, efter han har været i gang.
I går fangede vi 3 fisk, en Stillehavsmakrel som ligger i en limelage.
Tunene er blevet til fiskefrikadeller (55 stk ialt), så der blev også
lidt til pålæg i dag.( Dan har haft en kødhakker med hjemmefra og ja,
den er blevet grundigt undersøgt af de amerikanske toldere).
Har købt en hængekøje i Panama City, 45 kr. Den er aldrig ledig, så nu
går det efter tur.
Kresten og Dan har mindst fået 100 myggestik hver, de ligner nogen der
har fået skoldkopper!
La Ensenada 18/2-2010
Tog gummibåden ind til en lille fiskeby med ca. 30 huse., La Ensenada ,
vi blev tilbudt at købe perler, de var nu lidt for små, lidt større end
et knappenålshoved. Så vi nøjedes med at købe lidt limefrugter og et
stk. sukkerrør. Ved en af hytterne hang der noget vi først troede var
tørret fisk, men da vi fik spurgt ejeren viste det sig at det var
tørret leguan, ved siden af hang der noget der kunne minde om vindruer
på snor, men her tog vi også fejl, det var leguanæg hængt til tørre, det
spiste børnene som slik, Dan blev tilbudt et stykke, men turde vist ikke
rigtigt smage, lugten var vist nok til at han ikke skulle nyde noget!!
Dagens frokost; Stillehavsmakrel med limesaft + ris kogt i frisk
kokosmælk UHM!!!! Dessert papaya med citronsaft. Eftermiddags snack
friske kokos stykker. Kresten svømmede inde fra stranden og ud til båden
(400m) uden redningsvest sammen med sin far..
Rio Cacigue, Isla del Rey, Las Perlas
I dag skulle det kun være en lille sejltur på 10 sm, men det blev til
ca.25, for vi havde ikke mere aftensmad, så fiskekrogene måtte ud, vi
havde da heller ikke sejlet mere end en time, før de første 2 tun bed
på, det skulle dog ikke stoppe her, vi fangede ydeligere 2 tun + en
guldmakrel. Så nu er der aftensmad til et par dage, kødhakkeren må på
overarbejde igen, Dan eksperimentere lidt med at marinere noget af
fangsten.
Vi fik også set en pukkelhval. Og Manta Rays som hoppede ud af vandet,
nogle kom ca. en meter over vandoverfladen, det var bare for vildt.. Nu
er vi ankeret op i en lille bugt, i morgen har vi planer om at udforske
floden Rio Cacigue, der skulle være et helt ekstra ordinært fugleliv.
(Billeder må vente til vi kommer i nærheden af lidt internet).
Hilsen JJKKD

Dette er en gammel mail som i nok kan se. Det skyldes at jeg Dan's søn, som skal stå for at lægge indlæg ind, Har misforstået det system vi kører for at holde kontakt. Det beklager jeg meget. Og er ked af at folk har været urolige. Det har jeg selv været, og har ikke forstået hvorfor vi intet har hørt fra dem.
Men her til aften ringede Jens til mig over sattelit, og nu er der 100% styr på det!

søndag den 14. februar 2010

Drama på Stillehavet - Jens´ hat.

Den 14. Feb. 2010.


Min sjoveste oplevelse med Jens og Exa.
Dagen startede roligt og stille med klargøring til turen til Perleøerne. Ankret blev taget op og vasket, sejlene sat og kursen lagt mod SØ i 116 grader med 6-7 sek/m. Jeg (Dan) skulle styre Exabyte for første gang og det gav store problemer, ingen kompas og ratstyring. Vi gled 5-6 knob. Efter en time lagde vinden sig og her lå vi så på Stillehavet. Et par timer på en blank flade. Små vindpust fra forskellige retninger gav mange sejlskift. Vi blev underholdt af kæmpe sardin lign. Stimer, der sprang og lød som bølgeskvulp. Små sølvlysense minifisk, tropicbird, pelikaner og sommerfugle. Efter nogen tid fik Dan øje på en Sule, der stod på vandet. Jens kiggede nervøst på eccolod, 25 m – Nå. Vi sejlede derhen og den stod på et bræt. Fiskelinerne var sat, men med 1-3 knob var der ikke meget interesse for vores plastic madding. Det blev middag og solen brændte – vandtemperaturen steg til 28 grader. Jens og Dan tog en svømmetur i det store stille hav. Alt åndede fred og idyl. Der blev serveret Papaya med lime og drukket vand. 40 sm skulle tilbagelægges og en ankerplads findes inden solen gik ned kl. 1830. Tunene sprang rundt om og sulten trængte sig på.
Kl. 1500 kom vinden, 7-10 sek/m - halvvind. Storsejlet blev rebet og Exa skød nu 7-8 knob. Jens skulle fylde mere vand på Stillehavet og gik ud på hækken bag Dan. Pludselig råbte han nogle grimme ord og bag ude flød hans nye 130 kr´s solhat. Det næste vi så var Jens´ bare røv og så havde vi ingen skipper mere. KS sejlerskole instruktøren måtte grave i hjernehjørnerne og læse på side ????. Mand overbord manøvre, hvordan var det nu??? Kresten holdt øje med sin far. Op i vinden og Jørgen ned med genuaen. Kirsten holdet øje med fiskelinerne og glemte alt om at filme. Ned mod Jens, der nu havde reddet sin elskede hat. Ned bag Jens, som nu mente, at han igen havde kommandoen. Op i vinden og langsomt gled vi hen til ham og han kunne stige op på bagperronen.
Forsejl op igen og af sted. 2 timer til Perleøerne. SÅ!! Fiskelinen begyndte at løbe ud og – Alle mand på dæk. Jens kørte ind på hjulet. Jørgen klar med Hooken. Kresten styrede op i vinden. Kirsten filmede. Alle var tændte og spændte til bristepunktet. DORADO. Jens kæmpede med en vild krabat. Jørgen forsøgte at ramme den . Jens råbte efter kejsen. Fisken sprællede. En rigtig guldmakrel i de smukkeste farver. OGSÅ sprang den af!!!!!! Alt blev stille. Ingen sagde et ord i lang tid. En time til Perleøerne igen. SÅ løb den anden fiske line ud. Jørgen kørte ind på hjulet. Jens klar med nettet denne gang. Fisken i nettet og jubel, især fra Dan, da det var hans første fisk. En bonito TUN – tror vi nok. Fisken blev skåret op og kokken lavede filet. Midt under fileteringen blev der råbt – Delfiner – og alle mand på dæk igen. Vi fik det flotteste delfinshow af en stor flok i alle størrelser. Vi var nu nået til den nordligste Perleø, hvor en kæmpe flok tun sprang os i møde. Exa gled ned mellem øerne og vi fandt en ankerplads sammen med en del andre både. Kokken gik straks i gang med tunen. Der blev lavet funfond, stegt tunbøffer og kogt rogn med kartofler til. Vi kunne ikke spise op, men papaya til dessert gled dog ned.
Sikke en dag, søndag den 14. Feb. Hvor vi fejrede min søn, Mark`s 18 års fødselsdag.
Dagen blev afsluttet med at vi lå på dækket med fyldte maver og kiggede op på den smukkeste stjernehimmel.
NeXtExaLevel.
Dan Anker Nielsen.

lørdag den 13. februar 2010

Ud i Stillehavet



Panama City adiós.
Vi har nu ligget for anker ud for Panamas kyst i 4 dage og brugt tiden på at proviantere og uklarere.
Uklareringen gik betydeligt nemmere her end i Colon, da danskere er vellidte her pga. Mærsk.
Vi sejler ind i gummijollen og kører i taxa ind til byen ca. 10 km. Taxa priser er som bus priser i DK, så der bliver kørt i taxa som aldrig før. Men først skal der pruttes om prisen og vi er blevet gode til at forstå deres mentalitet. Kirsten og Dan Anker er bedst til power shopping og vi har nu provianteret til Marquesas. Exabyte ligger dybt i vandet til Jens store fortrydelse. Han har forsøgt at finde stuve rum til det hele, men alt ledig plads er nu opbrugt. Vi provianterer til den lange tur allerede nu, da alt i Panama er ca. halv pris af, hvad det er i DK. Også for en sikkerhedsskyld, da der ingen garanti er er for noget frisk føde på de næste destinationer. Drengene på Exabyte har ellers stor selvtillid mht. fiskeriet og kokken har gjort klar til den helt store gourmet.
Vi har også brugt en del tid på den gamle bydel med museer, kirker og grøntmarkedet, ligesom vi har stiftet bekendtskab med fattig kvartererne, hvor deres virkelighed afspejler sig på gaden. Heldigvis er der dog rigeligt med svært bevæbnet politi, skudsikker vest og pumpgun.
Dan er meget optaget af de kvindelige betjente som han fotograferer flittigt.
De allersidste forberedelser er nu ved at være på plads.
I morgen letter vi anker med kurs mod Las Perlas, ca. en dagssejlads mod sydøst. Her skal der dykkes og fiskes i en uges tid før turen går videre ud i Stillehavet mod Ækvator, Galapagos og Marquesas.

NeXtExaLevel. Dan Anker

torsdag den 11. februar 2010

Panama Canal
















































































Panama kanalen.

Efter nogle dejlige dage i Shelterbay Marina havde vi fået til gennemsejling af Kanalen mandag den 8. feb. kl. 1700. Jens og Dan to om formiddagen ind til havnekontoret i Colon ca. 15 km gennem junglen med bus. Vi Skulle udklarerer i Colon og det blev en stor oplevelse som ventet. Først ind i et pakhuslignende bygning, hvor vi fandt et kontor, hvor der stod havnekaptajn, så skulle vi have begyndt på et tidligere kontor, tilbage og her manglede vi kopier, så ned på gaden og hen om hjørnet og i en bank, hvor vi kunne købe. Så tilbage og begynde forfra. Alle på kontorerne var selvfølgelig sure og tiden løb. Sveden begyndte at trænge frem på panden. De talte spansk og vi talte engelsk. Langt om længe færdig og så en taxa tilbage til indkøbscentret og fylde en indkøbsvogn - slæbe ind i bussen - temperaturen steg og steg. Gennem junglen og ned til båden, hvor Jørgen og Kresten og Kirsten havde klargjort båden til afgang. Jens ringede til Kanal myndigheder og ville have grønt lys. Nu viste det sig at pengene ikke var gået ind på Kanalkontorets konto. Ringe til banken i Colon. - Nå jo - de skulle nok få dem sat ind, til trods for at Jens havde betalt kontant få dage forinden i banken. Ringe tilbage til Kanalkontoret - jo nu var pengene gået ind, men lodsen var nu blevet syg. Så skulle i have set Jens i ansigtet. Jens pressede på og det ville ringe tilbage en time efter. Da de ringede igen var det en glædelig nyhed. Vi skulle igennem kl. 1500 og fortøjningerne blev kastet. Vi fik Skipperen(Jan) fra ING med, da han godt ville se hvordan turen forløb inden han skulle igennem selv. Det var også godt at have Jan med, da der er mange trosser, der skal hales i.
Vi sejlede over til Colon og fik Lods ombord og sammen med 5 andre både blev kursen langt mod sluserne. Humøret var nu igen meget højt. Turen igennem sluserne var imponerende og gik uden nogen problemer og snart sejlede vi på Gaton søen. Efter en halv times sejlads fortøjede vil til en moring, lodsen blev hentet og vi gik i gang med aftensmad. Vi hyggede til sent i totalt vindstille og stjerneklar himmel.
Kl. 0600 kom lodsen igen ombord og nu gik turen gennem junglen. Vi sejlede nu mod øst og den smykkeste solopgang kom os imøde - ja i læser rigtigt - kanalen ligger sydøst og drejer noget, så vi var ikke på vej hjem, men mod stillehavet. Turen var meget smuk med abebrøl og en leguan svømmede lige foran båden. Det var meget betagende at sejle igenenm og v i mindedes de 27 tusind mand, der havde måttet lade livet under byggeriet, så vi kunne nyde livet i fulde drag. Da vi nåede frem til den sidste trejdedel af kanlen blev vi mødt af meget udvidelse byggeri, da man var igang med et 3. spor og sluser. Vi nåede frem til de sidste 3 sluser og lodsen oplyste, at her var webcam. vi ringede straks til Mark(Dans søn) og han fulgte os hele vejen gennem sluserne. Sidste sluse åbnede sig og The Pacific Ocean strømmede ind under Exabyte og den var igen i saltvand og rette element. Vi sejlede nu til en ankerplads - Playaita - ved bag Balboa. Her genså Exabytebæsterne det legendariske skib, Naveren, og vi ankrede op ved siden af dem. Senere på aftenen sad vil på Naveren og fortalte store historeier sammen med deres 9 mands besætning. Jens fik mange tips og gode oplysninger af Naver skipper Mona, som vi er meget taknemmelig for, da det jo gør alting meget nemmere i et land, der ikke er lige så moderne som lille Danmark.
Lige nu svømmer rokkerne rundt om båden. vi talte ca. 25 - en school. Pelikanerne styrtdykker efter fisk og en enkelt fik en stor en i underkæben, der hang som en Pelle Pelikan. Jo her er der underholdning døgnet rundt.
Vil ligger godt for anker og handler nu ind til turen ud i det Stille. Planen er at gå til Perle øerne ud for Panama og Coco øerne et par dage mod vest. Så til Galapagos. Der er ingen tidsplan, da alt herude er Mañana.
Her er så smukt og dejligt, at tiden ikke mere har nogen betydning. Kun behovene.
Den nye kok ombord har fået lov til at knokle - hold kæft hvor bæsterne spiser meget.

Hilsen NeXtExaLevel. Dan Anker