lørdag den 23. juli 2011

Team NeXt Level´s Vikingetogt 2011


Afgang 2. juli 2011. Hjemme 22. juli 2011

Besætning - Nicolaj - Mark - Dan.

Land Crew - Daniel
Togtet gik mod syd og igennem Kielerkanalen - langs Hollands Nordkyst(Frisiske øer) til Ijmuiden v/Amsterdam. Over Nordsøen til England, Lowestoft. Hjemturen tilbage til Amsterdam og nord ad det Hollandske Markermeer - Ijsselmeer - Makkum -Vadehavet til Terschilling - mod Cuxhaven - Kiel - Marstal - Kerteminde.

fredag den 22. juli 2011

Vikingetogt slut 2011











NeXt Level ankommer til bro 5 nr. 567 efter ca. 1000 sm.

Tak til Terje, Henrik Bøje og Sejlerskolen for hjælp til turen.

Så ankom vi til Kerteminde kl. 1800 i et dansk lortevejr. Vi havde den fornøjelse at følges med Xofia fra broen og resten af vejen hjem. Regn og blæst - men hjemme i DK- Kerteminde efter en lille tur til England og tilbage. Et par Heineken og bøf med løg og Henrik og Bo gå hjem og så sov sov sov - trætte og tilfredse. Holda kæft en tur.
Team NeXt Level - gooooo

Så blev det DANMARK


Kort før midnat den 21. juli nåede vi Marstal i hård vind og regnvejr og en indsejling uden lys på bøjerne med en 30 m bred rende og en havn, vi ikke havde været i før. Hold da kæft, hvor er det spændende at komme til Danmark.
Vi forlod Brunsbuttel kl. 0630 her til morgen og nød det gode vejr i Kielerkanalen, medens Robert Robotarm styrede sikkert igennem med Nicolajs hjælp. Kl 17 var vi ude i østersøen og kurs Nord. Skønt vejr de første 2 timer, men så tog h...... ved og hård vind fra nordvest - lidt slæk på skøderne og det vilde ridt over bølgene begyndte. 3 timer for fuld damp og så blev det mørkt. Vi fandt anduvningsbøjen med hjælp fra Geo (Geonav). I modvind og for motor gik vi ind i et meget spændende løb. Vi havde heldigvis projektør til bøjerne og endelig var vi i havn. En Heineken til besætnigen og så igen sovsovsov.
I morgen fredag - lortevejr, men vi regner med at dampen fortsætter og lokomotivet trumler nordpå.
Team NeXt Level. Iøvrigt er humøret rigtigt højt, nu DK er nået og hjemmet nært.

onsdag den 20. juli 2011

Hjemme i Kielerkanalen

Nicolaj fik tjansen gennem hele Kielerkanalen med at passe Robert Robotarm.

Mandag morgen kl. 0800 afgang fra Lelystad og kurs nord mod Makkum, hvor vi skulle handle ind. Turen troede jeg var en hurtig og let tur over Ijsselmeer, men vinden tog til 10 15 sek/m og halvvejs måtte jeg tilkalde Mark, idet vi skulle have rebet. Da Mark fik styr på båden gik det for fuld damp. Regnen piskede om ørerne på os og efter 6 timer kunne vi lægge til i Makkum, hvor der til gengæld blev provianteret voldsomt med lækkerier. Vi kiggede lidt på byen, men da det regnede blev det ikke til meget. Vi sejlede ud til St. Lorentz slusen, en tur på ca. 15 min. Vi kom hurtigt igennem slusen og Mark ville lige ud i vadehavet for at se, hvordan det så og gik straks på grund, idet det var lavvande. Heldigvis har skipper undervist i grundstødning, så hurtigt af igen. Vi var meget i tvivl om, hvordan vi skulle komme ud af vadehavet. Tirsdag morgen kl. 1100 blev en stor flok sejlbåde lukket ud af slusen og vi fulgte efter og en fantastisk oplevelse gennem vadehavets hundrede af bøjer begyndte. På et tidspunkt talte vi 40 gamle hollandske fladbundede sejlbåde. Det gik op for os, at man sejler jo når det er højvande og selv om kortet viser en dybde på 0,4 cm så er er altså 2 m højvande, der giver 2,40 m og så har man jo 60 cm under kølen. Man skal bare ud af området inden det bliver lavvande. Det nåede vi og kl. ca. 1430 entrede vi igen Nordsøen. Kursen blev sat til 80 grader og så var det bare mod Elben. Kl. ca. 2100 døde vinden og motoren blev sat i gang og Robert Robotarm tog over. Det blev en meget smuk nat, selvom månen kun lige kiggede ind og forvandt bag et tykt skylag resten af natten. Dette gav mulighed for morilden at give os en smuk oplevelse – båden bov vand gav et neon lign. Show. Nogen gange skabte morilden nogle forunderlige bevægelser i vandet foran båden. Et par gange så vi via morilden fisk springe foran båden. Midt på formiddagen kom vinden og sejlene blev trimmet. Kl. 1430 nåede vi indsejlingen til Elben og havde behageligt medstrøm, hvilket gav en fart af 8 knob. Medstrømmen holdt lige til Brunsbuttel, hvor vi kl. 1900 ankom og kort tid efter blev lukket ind i Kielerkanalen.
Glade og tilfredse – ja men meget trætte – en enkelt Heineken og bøf med løg og et tiltrængt bad og så SnorkZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzz.
Team NeXt Level.



tirsdag den 19. juli 2011

Kurs: Øst



Vi ligger nord for Holland og er på vej hjem. Fint vejr ! I nat kl. 02.00 passerer vi den tyske grænse. Vi regner med at nå Cuxhaven i morgen kl. 1800

- Team NeXt Level

mandag den 18. juli 2011

Mark reflekterer over livet til søs.


Mark’s synsvinkel på sommertogt 2011

Noget er at sejle fyn rundt – noget andet er at sejle jorden rundt – et eller andet sted der imellem er vores togt. Man indstiller sin tålmodighed ud fra en af disse distancer, og forbereder sig mentalt på, hvor langt man skal. Når man derefter har vænnet sig til tanken om det, er man forberedt og humøret stiger derefter. Man kan være meget målrettet og have meget mod når man starter, samt undervejs, men det kan der hurtigt vendes op og ned på. Og det har jeg også i den grad været ude for i år! Tidevandet i Nordsøen er hovedårsagen til dette.
Første eksempel på det var, da vi sejlede fra Brunsbüttel til Cuxhaven (tre timer med 5 knob). Vi startede ud med ca to knobs medstrøm, som gjorde at vi sejlede ca 7 knob. Det gjorde at mit humør var så højt, at Nicolaj og daddy blev godt trætte af mig – gejsten medførte konstant trimning, opmuntrende slagsange, dårlige jokes osv… En time senere da strømmen hurtigt vendte, og gav os to-tre knobs modstrøm, var det straks værre – jeg mistede al gejsten og blev enormt sløv, gad slet ikke mere, jeg ville bare sidde og glo – vi sejlede nemlig kun 2-3 knob på dette tidspunkt, og navigatoren beregnede at vores tre timers tur ville tage fem timer alt i alt… Jeg blev slået helt ud af noget så simpelt som modstrøm.
Det kan lyde svagt.
Man kan beregne et stræk til at være mere end to døgn langt, og sætte sig op til det – men hvis man så undervejs ændrer planen og nedsætter ruten til omkring 35 timer, indordner man sig efter dette psykisk. Og det gør, at man ikke har lyst til at sejle i længere tid Det gjorde jeg nord for Holland tidligere på vores togt. Og når man så får at vide tre gange på tre timer, at der er seks timer til at man er i havn, så gider man sgu ikke mere. Så kan det hele være lige meget – man mister al gejsten og er sådan set ligeglad med hvad som helst.
Dette er ikke en egenskab jeg er stolt af, men jeg arbejder på det!

Når man sejler fra Cuxhaven (Tyskland) til Ijmuiden (Holland), er man selvfølgelig forberedt på at man skal være længe på havet, og tanken om at skulle være på havet i mellem to og tre døgn, rørte mig ikke, det gør det i øvrigt stadig ikke – jeg tror bare det handler om at lave en præcis plan over, hvor lang tid det vil og kan tage, så man ikke kan få kæmpeskuffelsen, der kan gøre turen til noget man ikke gider.

Nicolaj derimod er lidt mere ”ligeglad” indrettet. Han er altid glad, så af en eller anden mærkelig grund bliver han ikke påvirket på sammen måde af det som jeg. Han har en underlig form for psyke den dreng – selv noget som en slem tordenbyge, rører ham ikke det mindste – og det begriber jeg som storebror ikke…

Min far er omdrejningspunktet for denne tur, uden ham kunne det ikke have ladet sig gøre. Han bruger rigtig meget tid på at måle, beregne og planlægge – han har gjort det muligt at sejle den sydlige del af Nordsøen rundt. Og så står han op om morgenen – Nicolaj og jeg sover til middag hver dag og hvor langt er vi så lige nået, når ham den gamle har sejlet siden meget tidligt??

Når det så er sagt, skal man huske på at dette skaber en god rytme i soveskiftene, som er en meget vigtig faktor. Søvn- og sultmangel er to ting der kan gøre turen meget lang – så det handler om at gøre begge ting regelmæssig – have en nogenlunde fast plan over det.

Efter dette togt er en tur som Holland til England, blevet som en søndags sejlads for os – et stræk på ca 20 timer, er ingen udfordring for os mere.

I dag begiver vi os ud på vores sidste ”lange” stræk, og jeg har forberedt mig selv, sådan at jeg ikke går ned. Og vi har aftalt at spise og sove regelmæssigt, så gejsten er i top konstant.

Jeg får læst mere end før og får tid til at tænke over tingene. Nicolaj og jeg er gode venner og hygger os. Det er blevet hverdag og gad vide om vi kan tilpasse os hverdagen derhjemme?

Mark

søndag den 17. juli 2011

Det indre Holland






Vi lagde fra Zandam ved middagstid og gik for motor gennem Amsterdam, hvilket er en spændende tur, når vi nu kendte det hele fra den anden vinkel. Vi blev sluset ud i Markermer uden problemer og så startede en 3 timers hurtig tur mod Lelystad sluse og ud i Ijsselmeer, hvor vi overnatter i en stor marina. Hurtigturen gik ellers godt fra bøje til bøje over Markermeer i solskin og 10 sek/m agten for tværs med rebet storsejl alene.Halvvejs bemærkede Mark en sort pølse lavt i horisonten komme. Alt land og Amsterdam forsvandt i mørket. Vi gjorde klar til sjovt vejr. Da pølsen var lige over os begyndte kaos. Vinden øgede til 15-20 sek/m og regnen hamrede ned. Nicolaj, der ikke havde hue på mente, at det var hagl, idet han fik kraftige slag på ørerne. Regnen - røgvand føg hen over vandoverfladen og ingen sigt. Mark sad ved roret og var helt rolig og nød den nu rigtig gode fart NeXt Level havde opnået og blev der stille og roligt. Skipper mente, at vi nok skulle tage storsejlet ned, men en anden skipper nød den rasende fart og han havde sgu fuld kontrol over situationen. Den gamle skipper blev nu rolig og en lille smule stolt. 15 min efter var det hele overstået og vi gav hinanden hånden og var nu rigtig glade over, at have bevist, at vi kan sgu bare dette dersens. Vi blev sluset igennem til det næste hav, der skulle overvindes og maden smagte rigtig lækkert, bøf med bløde løg.
I morgen starter vi kl. 0600 og så er det Makkum.
Team NeXt Level - Stadig ved godt mod - trods den sjove sommer.

Fra Engeland til Holland der sejled en X95



Fredag morgen kl. 0530 var det afgang fra Lowestoft. Vi anmode havnekontrol om at forlade havn og marina via VHF og fik tilladelse. Kursen var øst og ikke meget vind, men 2 – 3 m høje dønninger fra nord - hoppetur. Musikanlægget underholdt med den engelske kanal Heart, som sender god popmusik. Ved middagstid vågnede drengene og vinden kom. Op med sejlene og nu kun den behagelige lyd af bådens bevægelser i gennem bølgerne. Ellers er der ikke meget at se herude. Et par enkelte skibe og boreplatforme. Ved Englands kyst er der en del Suler, der er meget elegante i deres flight. Længere ude møder vi mange Lomviere og et par flokke Malemukker. Da det var første gang jeg så dem var jeg helt oppe at køre over at nyde synet af endnu en ny fugl til min samling over observerede fugle. Ja – lommeornitolog siden jeg var 15 år og glæden er der stadig. Da vi nåede halvvejen kl. 16 var vi klar over at det gik stærkt i dag. Efterhånden som vinden lavede bølger fra syd tog de mere og mere magten over dønningerne og ved 18 tiden kunne jeg lave skipperlapskovs til besætningen. Robert Robotarm havde nu styret i 6 timer og tilsyneladende rigeligt strøm. Jeg fik et par timers søvn inden det blev mørkt og vinden tog lidt til og drengene sejlede stærkt. Da det blev mørkt blev fuldmånen tændt og viste os vej gennem vandbjergene. Ud for Ijmuiden lå en del tankere for anker og der var hele tiden noget at se på og holde øje med. Kl. 0130 passerede vi havne indløbet til Ijmuiden og lagde os ind i marinaen, idet vi skulle tanke til den videre færd. Der blev lavet hønsekødssuppe til en glad og stolt besætning. Nu havde vi krydset Nordsøen og sat fod på det engelske ørige. Det engelske gæsteflag blev strøget og det hollandske sat op igen.
Lørdag kl. 1000 blev vi sluset ind i Holland og 2 timers motortur til en Amsterdam forstad på nordsiden af kanalen, Zaandam. Vi skulle på udflugt til Zaanse Schans, hvor der er et området med gamle vindmøller, der stadig var i brug og man kunne komme ind og se hvordan de fungerede.
Søndag står på Amsterdam og da vejr udsigten ser skidt ud er det nok bare hjemad op igennem Hollands vandveje og ud ved Terschelling og så østover mod Cuxhaven.
Team Next Level. Alt vel ombord. Humøret er stadig højt. Drengene kan snart alle sommerhitsne uden ad.

torsdag den 14. juli 2011

3 dage i Lowestoft - Englands østligste punkt.

Englands østligste punkt


















































Lowestoft Ness - Øst-England. 3 dage har vi nu kigget på England - Lowestoft. Vejret har været blæsende og i dag regnfuldt. Vikingerne har konstateret, at England ikke har fornyet sig siden Victoria tiden og alle brugbare kvinder blev afhentet i vikingetiden. Stedet bære præg af havne/fisker by og ja provincielt - det ligger jo også på det yderste sted. Der er ca 35000 indfødte i kommunen og de ser ens ud. Her er dog Englands østligste punkt, Lowestoft Ness, som den største attraktion. Vi har nu været på det østligste punkt og mangler bare det nord-vest og sydligste punkt. - (en anden gang - ha) Alt her er lidt billigere end i DK, så nogen glæde er der dog. Drengene får afprøvet deres engelske, men Lowestoft beboerne taler et meget dårligt engelsk - vi griner meget af deres udtale - tænk på vores perfekte skoleengelsk og vores tillærte amerikanske. Jeg kan forestille mig, at det er at sammenligne med fynsk,-vest- og sønderjysk. Vi har kigget på gaderne, strandene og indkøbscentre. Selve marina området er meget moderne og pænt holdt. Radiomusikken er i top - engelsk popmusik og ikke afbrudt af Medina eller Rasmus Seback eller andre mislykkede musikstykker. Vi har heldigvis fri adgang til internettet og kan hente vejrudsigt, nyheder og se tour de France og så selvfølgelig Facebook.


Vi har i dag i delvis regnvejr været i den sydlige del af Lowestoft, der var mere moderne og interessant og vi fik da også talt med rigtige englændere. Et spændende område med parker og strandpromonade. Vi gik igennem villakvarteret Kirkley, hvor vi så rigtige engelske børn i deres skoleuniform, idet fik fri fra skole. Drengene var ikke til at slæbe ud fra disse latterlige spillebuler, som er overalt i England. Lige nu ved solnedgang er solen begyndt at stråle og drengene skal ud at bade i det engelske kolde vand. Vores nabo Henri Pottle er en flink fyr, der har inviteret os til New Castle, men det bliver nok en anden gang. Han har været dejlig behjælpelig med forståelsen af til og afsejling af engelske havne, hvad vi ikke forstod helt. Ha men de må altså forstå, at dette er NeXt Level og ikke hvilken som helst båd og besætning.

Planen er nu, efter at det har blæst fra nv i 3 dage, at tage turen over til Holland/Amsterdam i morgen tidlig, 15/7 ca. kl. 0600 og regner med at være ovre lørdag morgen kl. 2 - 3 stykker.
Vikingetogtet kan konstaterer, at der ikke er noget af værdi tilbage i vores gamle besiddelse, hvorfor vi vender tomhændet tilbage. Team NeXt Level -

tirsdag den 12. juli 2011

England






Ankommet til Vikingeland - Lowestoft, som er opkaldt efter en viking Hlothver og toft, som er et vikingenavn for hjemsted. Jo - så vi er nået til rette sted.


The Sunrise Coast.


























Ankommet til England - Lowestoft efter 22 timer i søen fra Holland. 11 timer motor og 11 timer sejl - til sidst kl. 0800 om morgenen med frisk nordlig vind. Vi er meget trætte - men tilfredse og sover nu et par timer - og så på pub.
Team NeXt Level
Herude på Nordsøen er der store oplevelser - jernkolosser så som - Borerigge, Coastere, Tankere, Containerskibe og så tang i skruen. Det eneste smukke der findes her er et par Lomvier i ny og næ til at gøre turen interesssant. Man skal passe på de russiske skibe - de kommmer tæt på - mon de kan klare en test. Foto - Dagsejlads i sol - Natsejlads og kort over Nordsøen og Lowesstoft. Humør - når vi får sovet er det derefter rigtigt højt. - Englænderne ser specielle ud.
Jeg tror vikingerne har hentet et par stykker til Danmark. Vi kigger på samme mulighed.

Dan

søndag den 10. juli 2011

Strandlivet i Holland - Ijmuiden







I går var vi til koncert med ca. 10.000 unge mennesker ved den årlige teknokoncert - Party on the Beach. Området lå ca 1 km syd på på stranden ved Ijmuiden. Vi undrede os over hvorfor der var en stadig lang kø fra marinaen og mod syd ad stranden. Da vi snakkede med et par unge fik vi nogle gode tips og om aftenen tog vi der ud. En af eu største DJ og mange andre underholdt og der blev givet fuld gas. Vi tog der ud om aftenen og der var sandelig mange mennesker. En kæmpe scene hvor DJ stod og gav den fuld gas og alle mulige effekter så som kæmpe flammer, der blev sendt op i himlen og efterhånden som det blev mørkt var det et enestående syn og oplevelse. Jeg kan godt forstå scenen var blevet langt ca. 1 km mod syd fra byen, da bassen blev trykket af.
Idag har vi tilbragt tiden med at studerer vejrudsigten og så ellers ligget på stranden. Der er nok at opleve en sådan dejlig solrig dag. Der er kitesurfer, vindsurfer og strandsurfer på 3 hjul. Vi oplevede et race med ca. 30 deltagere. Så er der mange drager i alle former og farver. Vandet er dejligt - siger drengene.
Vejr udsigten så lovende ud med let vind og vi besluttede at gøre turen til England for at sætte vores autograf og for at minde dem om, at vikingerne engang havde hersket her.
De 3 vikinger fra Team NeXt Level.

lørdag den 9. juli 2011

Ijmuiden

Vinden har nu stået i SV jævn til hård med bølger af en vis størrelse, der gør den videre færd syd el. vest på vanskelig. Vi har lovet hinanden at sejladsen skal være sjov og behagelig, men det kniber lidt når det hele tiden regner og strømmen er ca. 2 knob.
Derfor afventer vi her i Ijmuiden – i øvrigt en rigtig dejlig marina med alle tænkelige faciliteter – endda en skøn strand på et par hundrede kilometer, ha ja sommer og sol er nok lånt ud.
Vi har ikke spildt tiden, da Amsterdam er en overraskende spændende oplevelser – Ja Nordens Venedig. Vi vidste ikke meget om byen, men det gør vi nu. Coffeshop, Red Light District, Dam, Heineken, kanalerne og så cyklerne. Aldrig har vi set så mange cykler og 95 procent af dem er mormorcykler og resten er budcykkel lignende. Vi har spist på gode restauranter og nydt en hotdog på Dam-torvet. Drengene er ellevilde med byen, der oser af glæde og livsenergi. Tilsyneladende er alle glade her i denne forunderlige hovedstad. Medens vi sidder og nyder en høker øl – ryger alle omkring os en joint. Ha – ja her lugter sgu af Cannabis alle stede. Det blev sent i aftes, da der lige var nogle gader der var mere spændende end andre.
Vi kigger i dag på vejrudsigten.
Team NeXt Level.

onsdag den 6. juli 2011

Amsterdam - Holland


Ankom til Ijmuiden lystbåde havn i dag onsdag kl. 1400 ud for Amsterdam efter næsten 2 døgn i Nordsøen. 20 timer for motor, men da vi troede vi var ca 6 timer fra Ijmuiden - Amsterdam - satte det ind med hård vind fra sv og 2 knob modstrøm og så måtte der arbejdes. Alle er rigtigt godt trætte og nu skal der soves. I morgen skal vi ose i Amsterdam.
Team NeXt Level - Nicolaj - Mark og Dan

tirsdag den 5. juli 2011

Spiler nord for Holland









Vi ligger med spiler nord for Holland. Vi har gået for motor i 20 timer i vindstille og kæmpe dønninger. Vi regner med at anløbe Amsterdam, Ijmuiden, i morgen tidlig. Højt humør ombord. –Team NeXt Level.

mandag den 4. juli 2011

Nordsøen venter



God tur gennem Kieler kanalen. Ankom kl. 0900 i går. Sovet godt. Udmærket lille by, Brunsbuttel med en Aldi, som Mark lige skal handle i inden vi stikker snuden ud i Nordsøen.
Vejrudsigten ser godt ud, så der bliver nok ikke noget nyt på denne siden før om et par dage og forhåbentlig på den anden side af søen.

Team NeXt Level på Vikingetogt.
Starter på Nordsøen nu kl. 1900 fra Cuxhaven i medstrøm og så mod vest. Høres ved om et par dage.

lørdag den 2. juli 2011

Første etape !!



NeXt Level ankom d. 2/7 kl. 19.oo til Kiel, efter 12 timers hård vind fra nordvest - Alt er vel ombord.