Den 14. Feb. 2010.
Min sjoveste oplevelse med Jens og Exa.
Dagen startede roligt og stille med klargøring til turen til Perleøerne. Ankret blev taget op og vasket, sejlene sat og kursen lagt mod SØ i 116 grader med 6-7 sek/m. Jeg (Dan) skulle styre Exabyte for første gang og det gav store problemer, ingen kompas og ratstyring. Vi gled 5-6 knob. Efter en time lagde vinden sig og her lå vi så på Stillehavet. Et par timer på en blank flade. Små vindpust fra forskellige retninger gav mange sejlskift. Vi blev underholdt af kæmpe sardin lign. Stimer, der sprang og lød som bølgeskvulp. Små sølvlysense minifisk, tropicbird, pelikaner og sommerfugle. Efter nogen tid fik Dan øje på en Sule, der stod på vandet. Jens kiggede nervøst på eccolod, 25 m – Nå. Vi sejlede derhen og den stod på et bræt. Fiskelinerne var sat, men med 1-3 knob var der ikke meget interesse for vores plastic madding. Det blev middag og solen brændte – vandtemperaturen steg til 28 grader. Jens og Dan tog en svømmetur i det store stille hav. Alt åndede fred og idyl. Der blev serveret Papaya med lime og drukket vand. 40 sm skulle tilbagelægges og en ankerplads findes inden solen gik ned kl. 1830. Tunene sprang rundt om og sulten trængte sig på.
Kl. 1500 kom vinden, 7-10 sek/m - halvvind. Storsejlet blev rebet og Exa skød nu 7-8 knob. Jens skulle fylde mere vand på Stillehavet og gik ud på hækken bag Dan. Pludselig råbte han nogle grimme ord og bag ude flød hans nye 130 kr´s solhat. Det næste vi så var Jens´ bare røv og så havde vi ingen skipper mere. KS sejlerskole instruktøren måtte grave i hjernehjørnerne og læse på side ????. Mand overbord manøvre, hvordan var det nu??? Kresten holdt øje med sin far. Op i vinden og Jørgen ned med genuaen. Kirsten holdet øje med fiskelinerne og glemte alt om at filme. Ned mod Jens, der nu havde reddet sin elskede hat. Ned bag Jens, som nu mente, at han igen havde kommandoen. Op i vinden og langsomt gled vi hen til ham og han kunne stige op på bagperronen.
Forsejl op igen og af sted. 2 timer til Perleøerne. SÅ!! Fiskelinen begyndte at løbe ud og – Alle mand på dæk. Jens kørte ind på hjulet. Jørgen klar med Hooken. Kresten styrede op i vinden. Kirsten filmede. Alle var tændte og spændte til bristepunktet. DORADO. Jens kæmpede med en vild krabat. Jørgen forsøgte at ramme den . Jens råbte efter kejsen. Fisken sprællede. En rigtig guldmakrel i de smukkeste farver. OGSÅ sprang den af!!!!!! Alt blev stille. Ingen sagde et ord i lang tid. En time til Perleøerne igen. SÅ løb den anden fiske line ud. Jørgen kørte ind på hjulet. Jens klar med nettet denne gang. Fisken i nettet og jubel, især fra Dan, da det var hans første fisk. En bonito TUN – tror vi nok. Fisken blev skåret op og kokken lavede filet. Midt under fileteringen blev der råbt – Delfiner – og alle mand på dæk igen. Vi fik det flotteste delfinshow af en stor flok i alle størrelser. Vi var nu nået til den nordligste Perleø, hvor en kæmpe flok tun sprang os i møde. Exa gled ned mellem øerne og vi fandt en ankerplads sammen med en del andre både. Kokken gik straks i gang med tunen. Der blev lavet funfond, stegt tunbøffer og kogt rogn med kartofler til. Vi kunne ikke spise op, men papaya til dessert gled dog ned.
Sikke en dag, søndag den 14. Feb. Hvor vi fejrede min søn, Mark`s 18 års fødselsdag.
Dagen blev afsluttet med at vi lå på dækket med fyldte maver og kiggede op på den smukkeste stjernehimmel.
NeXtExaLevel.
Dan Anker Nielsen.
