søndag den 28. februar 2010

Fiskedrama på Stillehavet 25/2-2010







2. dag på Stillehavet mellem perleøerne og Galapagos.
Jeg havde nattevagten fra kl 21-24, hvorefter jeg vækkede min far og gik i seng. Jeg vågnede kl 7 da der blev råbt BID! det viste sig desværre at være en fuser, men efter adrenalinsuset var der intet behov for at gå til køjs. Da vi havde spist morgenmad og sunget fødselsdagssang, for min far, gik vi cirka seks en halv knob på en halvvind. Og fra et sekundt til det andet begyndte vores fiskehjul endnu engang at
buldre og denne gang gik det stærkt! Jeg satte bremsen til cirka 5 kg linen løb stadig, jeg satte bremsen hårdere og hjulet tog farten af og stoppede, på det tidspunkt var der så meget træk i linen at jeg skulle bruge to hænder for at holde fiskestangen. Dan og føselsdagsbarnet pillede genuaen ned og sænkede farten så jeg lige så stille kunne trække ind. Kresten sagde "slap nu af Jørgen, det er nok bare en container!" det var jeg ikke helt enig i og blev sikker på det, da jeg så dyret baske vandet højt op i luften cirka fire bådslængder fra os. dyret blev stædigt ved med at trække, det konstante pres mindede mig om den Gulfinnede Tun som vi tidligere har slåsset med. Jeg nævnte det for de andre og tænkte på den lange kamp det ville blive for at få vores krog tilbage, og de ulidelige bunker tunfrikkedeller. (som man meget hurtigt bliver træt af) Men efter nogle minutter lettede presset så meget at jeg fik trukket fisken helt op på siden af båden så den var fire meter ret ud fra båden, men vi kunne ikke se den! kun vores lille lyserøde femkroners squid Dan troede den var faldet af, mææn et agn der overhæler Exabyte er måske også lige at overdrive! jeg trak fisken tættere om bag ved båden. Vi så nu alle fire en stor sort skygge og jeg råbte: "det er en haj mann. En hammerhaj!" Jens som ellers havde lagt sig ud over bagenden klar til at stange dyret trak sig hurtigt tilbage ind under søgelænderet Kirsten råbte "Det er en delfin!" Jeg trak den tættere på overfladen og så langsomt det skarpe næb den store hale og den kæmpe rygfinne tage form og der blev skreget "det er en Marlin!" "nej det er sku en sailfish!" Jens råbte "Dan hva laver du? kom her!" Og fik sig en overraskelse da han opdagede at Dan stod lige ved siden af ham og, at han jo allerede havde haft fat i benene på ham en gang før. Han kom hurtigt ud under søgelæneret fisken svømmede langsomt forbi bagenden det sagde PLASK og så havde jens hugget "Hooken" lige igenem maven på fisken. Den begyndet at sprælle voldsomt og Dan prøvede at få fat i halen på fisken for at skipper ikke skulle blive slæbt i vandet hvilket resulterede i at fisken gav ham ordendenligt slag over armen. De fik den slæbt halvt ind over agterdækket, Kirsten rakte dem cognacen, og Jens hælte hele lortet ned i gællerne på fisken, den blev helt rolig. Jeg havde i mellemtiden hentet nedstrygeren og Jens fik med lidt besvær savet rygraden over og slaget var vundet. Efter en del jubel skulle fisken jo selvføglelig vejes og måles. Vi målte længden til to meter og tyve cm og halen med en højde på 71cm. Vægten som vi vejede i flere portioner, (vores vægt måler kun op til 22 kg) løb op til ialt 35 kilo. Dan fileterede fisken lidt groft og tog kun de bedste stykker hvilket tilsammen vejede 25 kg(rent kød) så nu er det heldigvis slut med bønner og pasta. Siden fangsten har vi set en stor flok delfiner som hoppede 2-3 meter op i luften.
Vinden er nu skraldet til kryds og farten er faldet til fire en halv knob, men den ene knobs medstøm hæver den til fem en halv over grunden. Vi har nu 600 sm til Galapagos og regner med en 4-5 dage endnu. Mange mætte exahilsner fra stillehavet.

27/10 2010 kl 1220. pos N02.09.085, W 084.18.077 passatvinden er slået igennem og vi går med halvind mod Galapagos (360 sm igen). Vi har er nu ved at være lidt trætte af fisk og vi forsøger os idag med Sailfishburger med masser af krydderier løg sennep og ketchup.