søndag den 28. marts 2010

11. døgn


Så er der 1000 sm tilbage, nu begynder vi for alvor at tælle ned og nærlæse alt hvad vi har om Fransk Polynesien ombord. Vi havde sat læhegn op mod skvatsø og flyvefisk i nat, alligevel lykkedes det bæsterne at få ram på Jørgen.

27/3-2010 kl 16.30 gmt pos s08.05, w122.19, 980 sm til Fatu Hiva, døgndist 175 sm, vind og sø var lidt kraftig i går 8-10 m/s, med mere lodrette søer end normalt, til aften tog den lidt af og bølgerne fladede ud. pt har vi 7.5 m/s fra kurs 130 (den er veeret i nat).

Vi har gættet på ankomsttid Fatu Hiva; Dan torsdag 16.30, Jens fredag 12.00, Kirsten lørdag kl 12.00, Kresten søndag kl 12.00, alle tider lokaltid marquesas (gmt +9½)Jørgen er ligeglad da han tilsyneladende nyder livet herude og endnu ikke gider tænke på land.
Hvad er jeres gæt derhjemme?

Kresten søsatte flaskepost i går, spændende om vi engang får reaktion på den.

Til vores webmaster Mark vil vi ønske tillykke med teoriprøven og tak for brevet på din fars vegne.