onsdag den 21. juli 2010

Nordsøen - Blåvandshug - Skagen.

Vinden kom ca. kl. 0100 fra øst og der blev sat sejl. Mark overtog NeXt Level og styrede i 8 timer. Det gik stærkt og vi havde medstrøm mod nord.
Kl. 1330 nåede vi Hanstholm og valgte at lave en æresrunde i havnen, hvor måbende indfødte kiggede på. Der lå kun en sejlbåd og vi fortsatte straks uden at røre land.
Undervejs havde vi kun set en sejlbåd og 3 fragtskibe, så vi tænkte om det kun var os, der var lidt mærkelige eller bare friske.
Kl. 2230 passerede vi Hirtshals og kursen var nu Skagen ca. 65 grader.
Vinden lagde sig efter et par timer og motoren blev startet og Robert Robotarm overtog styret.
Vi havde nu den glæde at styre efter Skagen fyr og kl. 0300 havde vi hele Danmark syd for os.
Kl 0400 sejlede vi ind i Skagen havn og der blev lykønsket - Vi krydsede nu vores kølvand, hvor vi 2 år tidligere havde sejlet fra Skagen mod Skærgården og Danmark Rundt fuldført.
Vi var nu ikke særlige trætte, da vi havde sovet på skift og alle hjulpet.
47 timer på havet med madlavning - natsejlads - natlogi og mange forskellige sysler.
47 timer fra Helgoland til Skagen - det er da meget godt gået.
De 4 drenge skal nu hvile og ose i Skagens turistmylder -se Tour De France og spise på restaurant og drikke et par bajere.

Dan Anker :-))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))