onsdag den 28. juli 2010

4 dage på Anholt

















































4 dage på Anholt bød på sol - sommer - strandlivet - natfiskeri, vandre ture.

2. dagen pakkede vi rygsækken med mad og vand og så gik turen mod fyret. En vandretur på ca. 10 km ind over ørkenen. Da vi kom derud fik vi en god oplevelse, da en flok unge mennesker var sejlet der ud i joller og holdt pause ved fyret. Fra fyret kunne vi i kiggert se ca. 50 sæler, der lå og solede sig på Totten. Hjemturen blev de første 4 km langs stranden og vi morede os med ternerne, der foretog luftangreb mod disse grimme skabninger, der havde forvildet sig ind i deres territorium. Herefter gik turen ind over ørkenen. Vi gik i uvejsomt terræn og det føltes som om, at der var meget længere hjem end ud. Den gamle i flokken havde ihvertfald en meget øm krop. Da vi kom frem til byen blev der hældt et par colaer ned meget hurtigt.


3. dagen bød på strandlivet med jagt på fjæsing. Ikke meget at hente her. Så gik det bedre, da drengene opdagede, at lyset på molen tiltrak flokke af fjæsing og så blev der dømt natfiskeri. De 2 næste nætter blev der fanget ca. 30 fjæsing og aftensmaden reddet. Det lykkedes selvfølgelig Nicolaj og jeg at blive stukket - men varmt vand redde os. avavavav.

Om aftenen mødte vi familien Schnack i deres Luffe, der havde været en tur i Limfjorden. Det blev aftalt at spise sammen næste aften.

4. dagen blev brugt til slappe-slappe dag i solen og kigge vejrudsigt.

Søren Schnack mødte nogle gamle venner fra Hundested og så var lagt op til party. Der blev købt jomfruhummmer og markreller ved fiskerne og på en meget stor grillplads på havnen blev der grillet og råhygget.

Vi mødte en del andre kertemindesejlere og stemningen på havnen var rigtig god.

Team NeXt Level.