Peak Performance.
NeXt Level Skipper Dan Ankér havde behov for en Breathtaking Experience og da jeg jo er en Daredevil, så kiggede jeg på mulighederne. Norge havde jo gode muligheder og hovsa -- Nordeuropas højeste bjerg. Yes. Undersøgte og Yes man kunne bestige bjerget med guide. Så var det afgjort. Undersøgelserne igang og vejrudsigten gransket.
Galdhøpiggen i Norges Jotunheimen - Jetternes land, Udgård, Fødested for LOKE.
Torsdag så vejret godt ud. Jeg ønskede en skyfri dag, så jeg kunne nyde udsigten og få kicket.
Tirsdag den 22. aug. 2017 pakkede jeg bilen og tænket hvad der var vigtigt at have med, når man skulle bestige et bjerg og måske møde nogle jetter.
Kl. 1300 afgang fra Odense. Over til Sverige og nordpå ad motorvejen. Fandt en god rasteplads kl. 2100 ved Strømstad. Videre næste morgen og ved middagstid ankom jeg til Hamar og kiggede på Vikingeskibshallen, OL hallen. Videre til Lillehammer og blev godt nok betaget af skihopbakkerne. Og dælme om man ikke hoppede på bakkerne for min skyld - på kunstgræs. Det er noget helt andet at se det on spot/live. Jeg skulle godt nok ikke prøve.
Videre mod Jotunheimen for at finde et overnatningssted. Kl. 1700 fandt jeg en rasteplads med en smuk elv som nabo og besluttede at sove der ca 100 km fra Galdhø.
Den 24. august kl. 0600 afgang mod det store eventyr. Fremme ved bjergets fod begyndte opstigning i bil og over trægrænsen blev det ret uhyggeligt med en smal vej, der var hullet og uden afmærkning og autoværn. Op op op og endelig fremme ved Juvasshytten, der er udgangspunkt for den guidede tur.
Juvasshytten ligger i et fladt område med udsigt til en del bjergtoppe. Der er restaurant og overnatningsmuligheder i den gamle og smukke bygning.
Kl. 1000 mødtes ca 100 mennesker og 5 guider. Vi fik sikkerhedsseler på og vandringen på 3 km over rocks path begyndte mod gletcheren. Hvis man var mere end en 60 min om turen ville man blev bedt om at vende om, da man så ikke var i stand til at klare selve opstigningen.
Ved foden af gletsjeren blev vi bundet sammen i tov ca 20 i hver pga sprækker i gletsjeren. Turen over bræen tog 45 min og ca. 2 km og så var vi fremme ved selve klatre etapen.
Efter en kort pause begyndte selve opstigningen/bestigningen ca en km og en stigning på ca 200 m. Første op ad klippeblokke og så op til gletsjer igen. Jeg havde fået meget dejligt varmt tøj på da temp var på frysepunkt, men kraftanstrængelsen var så voldsom, at jeg svedte som - ja jeg svedte altså helt vildt og alt mit tøj blev totalt gennemblødt. De sidste 100 m var de værste, da det gik meget stejlt op og mine skridt længder var ca. 20 cm. Jeg kiggede ikke op, da jeg ikke syntes at toppen kom nærmere, men så - ja så kunne jeg smide mig på toppen ved en lille træhytte. Totalt udmattet. Men jeg fik hurtigt kræfter igen pga glæden og stoltheden over at have besteget Nordeuropas højeste bjerg.
Herfra hvor vi står --- Udsigten var bare breathtaking med en skyfri himmel og begejstrede mennesker omkring mig. Jeg tog foto. Nogle bad mig om at tage foto af dem. Jeg fik nogle til at tage foto af mig. Sendte besked via Facebook om min bedrift. Holdnukæft et kick.
Nedturen gik noget nemmere. Først på røven de første 100 m så nedad og hop fra klippe til klippe. Energien var besynderligt nok i top. Kick. Ned til bræen, hvor vi blev bundet sammen igen. Vi gik forbi en bræspalte og forstod hvorfor vi var bundet sammen. Da vi nåede frem til rock path blev vi løsnet af vores bånd og måtte gå tilbage i vores eget tempo. Jeg tog mange pauser og var ca halvanden time om den sidste tur. Jeg vidste at smerterne ville blive enorme næste dag, hvorfor jeg sparede mig selv. Stadig smerter.
Lille fin tur på 7 timer og 12 km og et voldsomt Kick og voldsomme smerter. Fremme ved Juvasshytten skiftede jeg tøj og lagde mig i bilen en times til for at hvile.
Nedkørslen var ret uhyggeligt og nede i dalen stank mine bremser da også rigtigt ubehageligt.
Få km videre mod vest fandt jeg en helt fantastisk rasteplads, hvor jeg fik den mest vidunderlige aftensdåsemad.
Næste dag fortsatte jeg mod vest og over Jotunheimen. Smukt og bjergtagende. Her ville jeg rigtig gerne op igen sammen med mine børn. Nedkørslen til Sognefjorden og meget anstrængende med serpentinersving efter serpentinersving og betagende udsigter, vandfald og køer og får på vejen. Turen langs Sognefjorden, sejlturen over og hjemturen over Mørkedalen, Hemsedalen og slutteligt besøg ved Utøja - Oplevelse og nydelse og mindelse. En rolig dag sydover men med smerter i bentøjet. Overnatning på samme sted som på opturen ved Strømstad. Næste dag sydover på motorvej.
Min lille dreng Daniel var lige flyttet til Kbh. og jeg svingede lige ind og sagde hej. Så hjem og lige før Ankerly - Min eventyrhave - handlede jeg ind til aftensmad og vin. VIN - Endelig vin. Man kan jo altså ikke bare købe vin i Sv - No. Jo men til en anden pris. og da promillegrænsen er 0,2 promille gav det ligesom sig selv.
Sådan fik jeg mit sommerkick og en oplevelse for livet. Og til dig - Just do it.
En lille fin tur på 2500 km og op i 2500 m højde og min personlige nordligste 61.52.14. breddegrader.
